Erhvervsorganisationer rådgiver om hjemmearbejde

En helt ny verden åbnede sig for tusindvis af danske virksomheder, da en stor del af den danske arbejdsstyrke pludselig skulle arbejde hjemmefra på grund af coronaudbruddet.

Tina Buch Olsson er chefkonsulent for HR og Ledelse i Dansk Erhverv, der efter den delvise samfundsnedlukning 11. marts modtog mange henvendelser fra virksomheder, hvor arbejdslivet for både ledere og medarbejdere fra den ene dag til den anden var blevet vendt på hovedet.

»Medarbejderne blev sendt hjem, så vi havde meget fokus på rådgivning omkring, hvordan man gør det bedst muligt,« siger Tina Buch Olsson.

Ifølge hende har den ledelsesmæssige udfordring under coronakrisen især handlet om, hvordan man laver distanceledelse, for eksempel har mange virksomhedsledere været i tvivl om, kommunikerer de med og drager omsorg for deres medarbejdere, når disse arbejder hjemme.

Tina Buch Olsson fortæller også, at der har ligget en praktisk udfordring i at få sat teknologi og softwareløsninger op på en måde, så medarbejderne har kunnet være produktive fra hjemmekontoret.

»Siden dengang har vores medlemmer fået mere og mere erfaring med hjemmearbejde. Nu er de nået til det punkt, hvor de virkelig kan drage nytte af de erfaringer, de har gjort,« fortæller Tina Buch Olsson.

Kommunikation er afgørende

Begrebet distanceledelse har været kendt i mange år, men i pandemiåret 2020 har det fået helt nye dimensioner, lyder det fra Tina Buch Olsson.

»Hverken medarbejdere eller ledere er vant til at arbejde på denne måde, så det har været en helt anden situation, end vi har set tidligere,« siger hun.

I flertallet af virksomheder har man i første omgang rettet fokus på at få styr på kommunikationen til de hjemmearbejdende medarbejdere.

»Fokus har været på at få skruet op for den gode ledelse, så nye retningslinjer kunne kommunikeres ud til medarbejderne, der også løbende har skullet modtage informeret om, hvad der foregik i virksomheden. Information har været vigtig, mens medarbejderne sad derhjemme og var spredt for alle vinde,« forklarer Tina Buch Olsson.

Forventningsafstemning har også været et vigtigt punkt, så ledere og medarbejdere kunne få en god dialog om forskellige vigtige emner, såsom hvad medarbejderne har brug for, og hvor ofte der er behov for at mødes via Zoom eller Skype.

»Lederen har været nødt til at skrue op for dialogen, så der kom nogle gode snakke om, hvad både medarbejderen og lederen har haft brug for, og der ikke er blevet skabt mistillid eller unødvendig kontrol. Der er blevet talt en hel del om, hvorfor man gør, som man gør. Det har vi haft rigtig meget fokus på,« siger Tina Buch Olsson.

Lederens ansvar

Et andet vigtigt område i forhold til fjernledelse er ifølge Tina Buch Olsson at få defineret, hvad der er lederens ansvar, og hvad der ikke er lederens ansvar.

»Der har været mange bekymringer hos medarbejderne, så det har vi haft stort fokus på at guide virksomhederne til at håndtere,« siger hun.

Allerede et par dage efter at Danmark lukkede ned, begyndte Dansk Erhverv at afholde webinarer om, hvordan man som leder tilgodeser medarbejdere, der arbejder hjemme, hvordan man åbner den gode dialog samt får forventningsafstemt og kommunikeret på de rigtige tidspunkter.

»Siden har vi løbende afholdt webinarer under krisen, både om at lede på distance, hvordan man tackler stress på distance, og hvordan man tackler vanskelige samtaler. Det kan for eksempel være en opsigelse på distancen,« siger hun.

Delte erfaringer

Pernille Erichsen er chef for ledelse og virksomhedsudvikling i Dansk Industri, som allerede før nedlukningen af Danmark mærkede interesse fra medlemsvirksomheder i forhold til at lade medarbejdere arbejde hjemme.

»Vi så, at mange virksomheder allerede i ugerne op til nedlukningen tog forskellige forholdsregler, fordi de var bekymrede for, om det kunne være risikabelt for dem ikke at være på forkant. Så vi oplevede faktisk, at virksomhederne lukkede ned, inden Danmark officielt lukkede ned,« siger Pernille Erichsen.

Danske virksomheder stod ifølge DI-chefen med nogle helt nye behov, da så mange medarbejdere blev påbudt at arbejde hjemmefra.

»Til at starte med skabte situationen lidt panik, men da vi så fik talt med lederne, begyndte mange at få gode idéer til, hvordan de kunne håndtere det. Vores opgave som erhvervsorganisation har været at forbinde virksomhedslederne i netværk, så de kan udveksle erfaringer og viden,« siger hun.

Mange af virksomhederne var allerede inden den delvise nedlukning i marts nået langt med digitaliseringen, og det har ifølge Pernille Erichsen gjort opgaven og kommunikationen lettere for de pågældende arbejdspladser.

»Det handlede om at få delt mest viden lynhurtigt. Vi holdt hundredvis af netværksmøder de første uger – typisk med mellem 20 og 25 virksomheder. Fra at de normalt mødtes én gang hvert kvartal, gav vi dem mulighed for at mødes virtuelt en gang om ugen, fordi næsten alle stod på bar bund,« siger hun.

Lagt ned af opkald

Hjælpepakkerne har været et stort tema, som mange virksomheder har haft behov for rådgivning omkring, fortæller Pernille Erichsen.

»Vi har været lagt ned med tusindvis af opkald til vores personalejuridiske enhed,« siger hun.

Ligesom i Dansk Erhverv har Dansk Industri også oplevet et behov hos virksomhederne for at blive klædt ledelsesmæssigt på til at håndtere situationen og opretholde produktiviteten.

»Virksomhederne brugte os i starten til at ”slukke ildebrande” og finde rundt i hjælpepakkerne. Senere, da de kunne trække vejret igen, har det mere handlet om at dele de gode erfaringer,« siger Pernille Erichsen.

Efterfølgende har de fleste virksomheder ifølge DI-chefen været overrasket over, at produktiviteten stort set er den samme som før coronakrisen. Nogle steder er den endda steget, siger hun.