Fyringsramt møbelproducent er påpasselig med sparingskniven: »Vi tror på fremtiden«
Skovby Møbelfabrik har for kun anden gang i virksomhedens mangeårige historie måttet afskedige medarbejdere, men brødrene bag er optimistiske for fremtiden. Målet er at komme stærkere ud på den anden side.
Det er kun sket én gang tidligere i virksomhedens 87 år lange historie, at Skovby Møbelfabrik har fyret medarbejdere. Det var under finanskrisen. Nu er det sket igen pga. coronakrisen.
»Det er utroligt svært at navigere i den nuværende situation, for vi ved ikke, hvad der kommer til at ske i Danmark og på vores eksportmarkeder,« siger Preben Rasmussen,…