Trecifret millionbøde barberer toppen af DLG's overskud
En stor bøde i en konkurrencesag har pillet pynten af DLG's bundlinje i 2019. Til gengæld har driften udviklet sig positivt, og DLG's store tyske datterselskab, Team AG, sætter indtjeningsrekord for femte år i træk.
Efter fem års tilbagegang er DLG nu tilbage på vækstsporet. Grovvaregiganten har i 2019 øget omsætningen med 1,2 mia. kr. til lige over 50 mia. kr., og driftsresultatet er løftet 11 pct. til 1,7 mia. kr.
Denne fremgang når dog ikke ned til bundlinjen, fordi et af DLG’s datterselskaber, BSL, er blevet idømt en bøde på 218 mio. kr. i en tysk konkurrencesag.