Fortsæt til indhold
Erhverv

ECB overrasker med ny lånepakke til bankerne

Renten holdes i ro i hele 2019 og formentlig langt ind i 2020.

Opbremsningen i europæisk økonomi er så brat, at Den Europæiske Centralbank (ECB) har overrasket de finansielle markeder med nye lempelser af pengepolitikken.

  • ECB lover nu, at man vil holde renten i ro i hele 2019 – faktisk meget længere; idet centralbankens styrelsesråd først agter at hæve renten, når inflationen er tilbage på målet om »tæt på, men under 2 pct. på mellemlangt sigt«.
  • ECB lover at ville fortsætte med at reinvestere provenuet fra centralbankens beholdning af de stats- og erhvervsobligationer, der frem til årsskiftet blev opkøbt for at understøtte det økonomiske opsving i Europa. Ikke nok med det: Reinvesteringerne vil fortsætte efter, at ECB begynder at hæve renten igen, og »i det hele taget så længe det måtte være nødvendigt for at fastholde favorable likviditetsvilkår og en tilstrækkelig grad af pengepolitisk støtte til økonomien«.
  • ECB vil fra september i år og frem til udgangen af marts 2021 kvartalsvist tilbyde bankerne adgang til toårige lån. Det sker for at forhindre en stramning af likviditetssituationen i den europæiske bankindustri, når de nuværende fireårige lån forfalder til indfrielse fra juni 2020. Betingelserne for de nye, toårige lån er ikke meldt ud endnu, men det ventes, at bankerne vil kunne låne til en rente på 0 pct.

Forhistorien Hovedpersonerne Udfordringen

Negativismen

Beslutningerne på torsdagens møde i ECB’s styrelsesråd er kommet bag på de finansielle markeder.

På baggrund af den økonomiske opbremsning i…

Artiklen er publiceret i samarbejde med Finans.