Pernille Erenbjerg står til at blive som TDC-topchef under nye ejere
Konsortiet, der vil opkøbe TDC, ser positivt på Pernille Erenbjerg som fremtidens TDC-boss. Modsat ligner den nuværende TDC-bestyrelse et overstået kapitel.
Mens TDC’s bestyrelse står til en udskiftning, sidder topchefen, Pernille Erenbjerg, langt mere sikkert i chefstolen, hvis telekæmpen som ventet bliver solgt.
Sådan lyder meldingen fra en af køberne i det konsortium bestående af pensionskasserne PFA, ATP og PKA samt den australske kapitalfond Macquarie, der mandag har budt 40,8 mia. kr. for TDC Group.