En Airtrack kan opfylde alle dine spring-drømme
Mange danske haver er godt udstyret med de store runde havetrampoliner, der har givet hoppeglade børn og voksne utallige timer til leg og spring. Men havetrampolinerne giver dig langt fra samme udviklingspotentiale og muligheder for leg og aktiviteter som en airtrack. Airtracken har fået en fortjent plads som go-to redskabet til både springgymnaster, idrætsgymnaster, parkour og tumbling, og selvom det i mange år kun har været store gymnastiksale forundt, så har airtracken de seneste år gjort et indtog i haver landet over. Med en airtrack får du de mest optimale rammer for at udvikle din springteknik eller sjov og leg. Der er ingen grund til at udsætte træningen til gymnastiksalen, når du kan udstyre haven med en airtrack i god kvalitet og til billige penge. En airtrack er specielt god til at øve spring såsom flikflak, vejrmøller og kraftspring. Derudover kan du også øve både forlæns salto og baglæns salto, uden at være nær så bekymret for, om du kommer til skade. Ydermere bruges den også af mange, til at øve sig i, at stå eller gå på hænder.
Tre ting, du skal være opmærksom på
Når du vælger en airtrack er der et par vigtige punkter, du skal være opmærksom på. For det første skal du kigge på højden på airtracken. Her er tommelfingerreglen, at jo højere en airtrack er, des bedre et afsæt kan du få. Teknologien, som er anvendt, kaldes for drop stitch. Det dækker over de tusindvis af nylontråde, som forbinder de to flader og sørger for, at airtracken formes fladt og korrekt og ikke pustes op som en bold. Så højden afgør udelukkendt, hvor højt du kan springe. Hvis du er en øvet springgymnast, der gerne vil forbedre din springteknik og avancerede spring skal du altså gå efter en høj airtrack. Hvis du ønsker et redskab, der passer bedre til leg og sjov til mindre børn, så kan du med fordel gå på jagt efter en mindre og lavere airtrack, de er både billigere og sørger for, at børnene ikke ender i farlige situationer. For det andet skal du overveje længden og springbehov. Længden afgør som regel niveauet på gymnasten, da en længere airtrack giver mulighed for mere avancerede springserier og tekniske rotationer. Hvis airtracken primært skal bruges til at øve basale spring som vejrmøller, rulle- eller kraftspring kan du nøjen med en kort airtrack. Sidst skal du være opmærksom på det praktiske aspekt. Selvom det kan være fristende at købe den største og bedste airtrack, så er det værd at overveje, at størrelsen afhænger af formålet. Større airtracks er primært til udendørs brug, og kan sagtens installeres i en stor have, hvor gymnasten får de mest optimale rammer for at træne og udvikle sig. Det giver dog ingen mening at fylde haven med en airtrack, hvis formålet er til at lege og lære de basale spring. Her kan en mindre airtrack sagtens udfylde formålet, og den kan samtidig bruges indendørs hele året.
Gør hjemmet til din springbane
Der er ingen undskyldning for ikke at investere i en airtrack, hvis hoppe-glæden er i top. Uanset om formålet er til øvede springgymnaster eller nybegyndere, så er en airtrack den mest optimale løsning modsat havetrampolinerne, der giver et begrænset udvalg af øvelser og ikke mindst sikkerhed. En airtrack er et af de mest alsidige gymnastikredskaber, der passer til alt fra parkour, kampsport, springgymnastik eller leg. Mulighederne er mange og de fleste airtracks kommer med en række tilbehør så du kan modificere airtracken til det ønskede formål. Før i tiden var springgymnastik kun forundt i store gymnastiksale, men med en airtrack kan du give transformere hjemmet til en personlig gymnastiksal, der indbyder til leg og læring. Det er den ultimative løsning til hoppeglade gymnaster i alle aldre og på alle niveauer.