Mr. Løkke goes to Washington

Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads — mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Læs mere om Jyllands-Postens lederskribenter her.

Hvad ville der mon ske, hvis amerikanske politikere blandede sig lige så meget i danske forhold, som danske politikere blander sig i amerikanske; i hvert fald når præsidenten tilhører det republikanske parti?

Danske politikere holder sig ikke tilbage. Der luftes klare holdninger om alt, hvad der foregår i USA, og den normale maksime om, at man skal være tilbageholdende med at blande sig for meget i et andet lands indre anliggender, gælder i hvert fald ikke omgangen med USA. Det skyldes naturligvis supermagtens voldsomme betydning i global målestok. Hvad der besluttes i USA, har ofte verdensomspændende rækkevidde, herunder for Danmark. Desuden kan musen altid lettere råbe ad elefanten end omvendt. Så på den måde er det nok også meget naturligt.

Men når statsminister Lars Løkke Rasmussen i dag mødes med præsident Donald Trump i Det Hvide Hus, er det måske alligevel meget godt at minde om vigtigheden af, at Danmark først og fremmest demonstrerer sin fulde, umisforståelige opbakning til det gode forhold mellem de to lande.

USA er Danmarks vigtigste ven, partner og allierede. Danmark har som resten af Europa uendeligt meget at takke USA for. Vi deler helt og aldeles de grundlæggende værdier for vore frie, demokratiske retssamfund. Det ændres ikke af, at amerikanske præsidenter kommer og går, og at nogle i sagens natur fremstår personligt mere sympatiske eller tættere på en europæisk tankegang end andre.

Det er en fjer i hatten for den danske udenrigstjeneste, at der er skaffet plads til statsministeren allerede nu. Det har næppe skadet kalenderøvelsen, at 100-året for salget af De Vestindiske Øer til USA falder lige nu. Løkke rejser videre dertil fra Washington. Men det er også en cadeau til Danmark, at han som en af de første inviteres til møde hos præsidenten. Det var under Anders Fogh Rasmussen, at venskabet med USA blev løftet til et nyt niveau. Det blev dengang besynderligt nok kritiseret heftigt af oppositionen i Folketinget, men vi høster stadig frugterne.

Danmark kæmper over sin vægtklasse, når det gælder deltagelse i skarpe, internationale militærmissioner, hedder det gerne, og det bliver Løkkes vigtigste argument, når Trump forventeligt vil kritisere Danmarks manglende opfyldelse af det fælles Nato-løfte om at bruge 2 pct. af bnp på forsvaret inden 2024. Nato, Rusland og det globale sikkerhedspolitiske opbrud med mange nye trusler mod Vesten vil givetvis stå øverst på dagsordenen. Lars Løkke Rasmussen skal ikke forvente en tilsvarende rundbarbering af Trump som den, præsidenten for nylig gav den tyske kansler, Angela Merkel, men det skyldes alene de forskellige vægtklasser. USA er i sin gode ret til at forvente mere, og det giver Danmark problemer, når vi nu så gerne vil korrekse USA på så mange områder, at vi ikke gør vores hjemmearbejde godt nok.

International frihandel er et andet emne, som Løkke bør nævne. Meget af det, som Trump har truet med, lyder ikke godt. Fri handel giver velstand og er i alles interesse.

Møder af den slags, som statsministeren nu skal ind til, har ofte sin største værdi i det atmosfæriske mellem de to regeringsledere. Meget når man ikke at diskutere i dybden på de minutter, der er afsat, men der har også udspillet sig en forudgående dialog blandt embedsmænd, som er guld værd for Danmark. Lars Løkke Rasmussen får nu lejlighed til at danne sig et personligt indtryk af præsidenten. Hvor bogstaveligt skal vi tage ham?