Oliens pris
Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads — mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Læs mere om Jyllands-Postens lederskribenter her.
Almindeligvis bliver det modtaget med glæde, når oliepriserne falder, men reaktionerne har været tankevækkende afdæmpede, siden et ministermøde i Organisationen af Olieeksporterende Lande (Opec) i torsdags besluttede at fortsætte med en uændret olieproduktion i første halvår af 2015.
Da oliebørsen i London lukkede fredag aften, stod en tønde råolie fra Nordsøen og en tønde amerikansk råolie til levering i januar i henholdsvis 70,02 og 66,10 dollars.
Eftersom dollarkursen har ligget relativt stabilt lige under 6 kr., vil bilisterne opleve lavere priser på motorbrændstoffer, hvilket er ensbetydende med flere penge til forbrug.
På trods af de positive økonomiske konsekvenser af de faldende oliepriser og udsigten til, at de vil forblive på et lavere niveau langt ind i 2015, skaber udviklingen ikke just begejstring i Finansministeriet.
Finansloven for 2015 hviler på, at en tønde råolie fra Nordsøen i gennemsnit skal koste 110 dollars, hvilket i skrivende stund synes aldeles usandsynligt. Tilsvarende baserer regeringens finansiering af Togfonden DK, projektet til modernisering af jernbanen i Danmark, sig på en gennemsnitlig råoliepris på 134 dollars pr. tønde i årene 2015 til 2020, hvilket er endnu mere urealistisk.
Olieprisfaldet vil med andre ord efterlade en betydelig manko på statsbudgettet, der allerede er i så miserabel forfatning, at regeringen har måttet forgribe sig på fremtidige indtægter fra beskatning af kapitalpensioner for at forhindre underskuddet i at overstige den tilladte grænse i EU.
De Forenede Arabiske Emirater, Kuwait og andre Opeclande budgetterer såre forstandigt med råoliepriser på 70 dollars pr. tønde. Olielandet Danmark, derimod, budgetterer med en råoliepris, som enhver med et minimum af indsigt i oliemarkedet længe har villet betegne som helt igennem urealistisk. Faktisk er der grund til at mistænke regeringen for bevidst at budgettere med en urealistisk høj oliepris for overhovedet at få finansloven til at hænge løseligt sammen.
Der er endnu en måned tilbage af 2014, og hvis regeringen var sin opgave voksen, ville den allerede nu justere finansloven for 2015, så den opererer med en råoliepris på højest 70 dollars pr. tønde, men mere realistisk med 60 dollars.
Når det næppe vil ske, skyldes det, at regeringen i så fald vil gå ind i et valgår med et statsbudget, der selv for mennesker med beskeden talforståelse ikke vil kunne skjule den katastrofale mangel på konservatisme og mådehold.
I stedet vil en kommende regering efter alt at dømme stå med et statsbudget på katastrofekurs, fordi SR-regeringen ikke sørgede for at indrette statens indtægter på vilkår, der var længe inden, at finansloven blev endeligt vedtaget.
Også på anden vis afslører de faldende oliepriser konsekvenserne af en fundamentalt fejlagtig politik, nemlig at det bliver endnu sværere for de allerede heftigt statsstøttede vedvarende energikilder at stå sig i konkurrencen mod de fossile brændsler. Igen en absolut forudsigelig udvikling, men flertallet bag Danmarks planøkonomiske energipolitik har konsekvent nægtet at ville se kendsgerningerne i øjnene.
Vi står nu i en situation, hvor incitamentet til at investere i olieefterforskning og -produktion i Nordsøen er forduftet med de lavere oliepriser, samtidig med at Danmarks energiforsyning hviler på energikilder, der er lige så afhængige af statsstøtte som en narkoman af det næste fix.
Det er bekymrende, at dansk økonomi er blevet gjort så afhængig af en høj oliepris.