Ikke alle drømmer om København. Eller om statsgarantier
Regeringspartiet vil redde landdistrikterne med statslige garantier for skoler, plejehjem og idrætshaller. Men flere steder har man mere brug for frihed.
Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads — mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Læs mere om Jyllands-Postens lederskribenter her.
Socialdemokratiets nyvundne omsorg for de dele af Danmark, hvor der er langt mellem busserne, butikkerne og politiske løfter, der faktisk bliver indfriet, er næsten rørende.
I et interview med Jyllands-Posten fremlægger partiets land- og byordfører, Bjørn Brandenborg, konturerne af en plan, der skal sikre livet uden for de større byer. Med statsgaranti.