Hellere en omvendt Dalgas end Christiansborg i ustyrligt grønt galop

Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads — mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Læs mere om Jyllands-Postens lederskribenter her.

»Det er Dalgas med omvendt fortegn,« sagde Moderaternes formand, Lars Løkke Rasmussen, begejstret, da aftalen om en grøn trepart blev indgået i vinteren 2024. Dalgas gjorde heden til en folkesag og det golde land frugtbart. Nu skal der igen stå et træ, selv om ploven kan gå, og leen slå, for i dag er folkesagen en anden sag.

I dag drives landbruget i så kraftig politisk modvind, at det banebrydende projekt trods alle gode intentioner mister fodfæstet. Grisefirepart, sprøjteforbud og gødskningslov rammer landbruget, men ironisk nok også regeringens egne idealer om mere dansk frugt og grønt i supermarkederne og mere natur.

Landbrug & Fødevarer har indkaldt til stormøde mandag, og den slags gør man ikke for at fortælle, at det går strygende. Organisationens formand taler om et erhverv i »en af de mest alvorlige situationer i nyere tid«.

Landbrugets repræsentanter i den lokalt forankrede grønne trepart omkring Limfjorden ønsker at sætte arbejdet på pause. Ikke fordi de har opgivet treparten. Tværtimod fastholder de opbakningen, men usikkerheden om blandt andet kvælstofregulering og sprøjteforbud er blevet for stor. Fra Ringkøbing Fjord er meldingen omtrent den samme: Landbruget forlader ikke samarbejdet, men vil heller ikke lade som om, at Christiansborgs knopskydninger ikke har ændret forudsætningerne.

Alternativet kalder det for »revolverpolitik«, men det er fødevarepolitik uden jordforbindelse at forestille sig, at en landmand på den ene side af køkkenbordet skal beslutte, hvilken jord han vil afgive eller omlægge, og på den anden side ikke vide, hvilke nye begrænsninger staten lægger på den jord, han beholder.

Den grønne trepart var grundlæggende en god idé, indtil politikerne gik reguleringsagurk efter det såkaldte svinevalg. Treparten forsøger at løse reelle problemer med vandmiljø, klima og natur gennem samarbejde mellem landbrug, kommuner, naturorganisationer og staten. Store arealer skulle omlægges, jord skulle skifte hænder, og landmænd træffe beslutninger med konsekvenser årtier frem. Men det hele risikerer at smuldre under det politiske overbud, der kvæler frivillighed, forudsigelighed og tillid.

I bestræbelserne på at fremstå grøn, grønnere, grønnest, lægges der nye krav oven på de gamle, og der er ikke noget at sige til, hvis landmændene ikke føler, at det er et egnet grundlag at træffe vidtgående beslutninger på.

Den kommende gødskningslov illustrerer, hvor kontraproduktivt det bliver. Regeringen drømmer om, at danskerne skal spise mere dansk frugt og grønt, mens forskere vurderer, at den nye regulering vil gøre danske grøntsager dyrere og udenlandske varer mere konkurrencedygtige. Det er en bemærkelsesværdig opskrift på større dansk selvforsyning. Selv de fattigste familier i Danmark får ikke fyldt grøntsagsskuffen af modstridende politiske idealer.

Ved delegeretmødet i november 2024 talte Søren Søndergaard, formand for Landbrug & Fødevarer, om behovet for at bygge bro mellem branchens fremtidsfrygt og markante meningsdannere samt om nysgerrighedens kraft. Mon ikke mandagens møde kommer til at handle om reguleringens centrifugalkraft. Man kan også kalde det makværk.

Den grønne trepart var et ambitiøst forsøg på at erstatte årtiers skyttegravskrig med samarbejde. Det fortjener i den grad en chance, men det kræver, at politikerne holder ro i maven og forstår vigtigheden af reelt samarbejde. Dalgas med omvendt fortegn kan stadig forandre Danmark. Men så må Christiansborg holde op med hele tiden at ændre fortegnet.