På en måde mærker man ikke meget til, at der mangler en regering. Men det bliver jo ikke ved med at gå

Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads — mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Læs mere om Jyllands-Postens lederskribenter her.

I 2010-2011 stod Belgien uden regering i 541 dage. Det er halvandet år, hvilket vist er verdensrekord for en demokratisk regeringsdannelse.

Det gik landet som bekendt ikke under af.

I dag bliver der slået dansk rekord. Aldrig før har regeringsforhandlinger været så langstrakte hertillands. Der er nu gået 45 dage siden valget. Alt tyder på, at der kommer til at gå nogle dage til. Mindst. Måske uger. Det kommer Danmark heller ikke til at gå under af.

Man kan med et glimt i øjet sige, at livet uden en regering jo egentlig er ganske godt. Faktisk er det helt dejligt med en pause fra de politikere, der til hverdag fylder så meget. Farcen i Borgernes Parti viser til overflod, hvis man ellers kan holde op med at grine, at politik også handler om egoer, egennytte og kan være spild af tid at følge med i. Endnu en fordel ved situationen er, at vi ikke bliver belemret med ny lovgivning, mere bureaukrati og flere nedskæringer, så længe der ikke er nogen regering. Hverdagen kører fint rundt uden forstyrrelser fra store projekter.

Men når smilet i øjet fortager sig, så er virkeligheden jo, at vi lever i et folkestyre. Regeringen er folkets handlende hånd. Selvfølgelig skal vi have en.

Godt nok har folket stemt et så besværligt Folketing sammen, at et nyvalg kan friste, så både klovnebusser, lallende løsgængere og irriterende typer med rabiate holdninger (vælg selv dine typer) kan blive erstattet af mere duelige politikere i et parlamentarisk mere tydeligt Folketing. Det vil dog være en historisk uheldig demokratisk krise.

Politikerne må tage sig sammen nu. For selvfølgelig har vi brug for folkevalgte, der træffer beslutninger, der ikke kun sætter en retning for Danmark, men også fremtidssikrer vores land. Valgets taler kræver, at der sikres bedre dyrevelfærd i landbruget og sættes ind imod ødelæggelsen af vores grundvand. Men det er kun begyndelsen. Den kommende regering skal tage beslutninger på en lang række områder.

Hvordan finansierer vi den nødvendige udbygning af vores forsvar og i det hele taget vores fremtid? Hvordan sikrer vi, at skellet imellem rige og fattige og imellem land og by ikke bliver ved med at vokse? At islams fylde ikke bliver større, men mindre?

Hvordan sikrer vi, at vores uddannelsessystem forbereder vores børn og unge rigtigt til livet? Hvordan sørger vi for, at vores sundhedssystem hjælper de syge og gamle på værdig vis?

Hvordan ser de skatte- og afgiftsreformer ud, der skal styrke Danmarks konkurrenceevne? Hvad stiller vi op med AI? Hvordan sikrer vi et velfungerende arbejdsmarked med arbejdstagere udefra uden at ødelægge vores danske kultur? Hvem skal kunne gå på pension hvornår og under hvilke vilkår? Skal A-kraft genindføres, som store bededag bør det? Og hvad blev der af den kulturelle oprustning?

Der er nok at tage fat på.

Danmark ville nok ligesom Belgien kunne overleve halvandet år uden en regering. Men der er ikke kun brug for folkevalgte, men også for, at de træffer vigtige beslutninger.

Lige nu ser en centrum-venstre-regering med Enhedslisten som støtteparti mest sandsynlig ud. Det er ikke den bedste løsning for Danmark og indbefatter et løftebrud fra Lars Løkke Rasmussen. Men politik er lige dele magtliderlighed og idealisme iblandet det muliges kunst. 45 dage er ny rekord. Vi skal videre nu.