Valgkampe på udenlandsk? Vi er kun lige begyndt
Hvor meget skal du kunne tale og forstå dansk for at måtte stemme? Til lokalvalg kan ikke-danske statsborgere stemme, men ikke til folketingsvalg. Det er en balanceakt, der åbner for en nødvendig diskussion af, hvem der må – og hvem der ikke må.
Dette er en leder:Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads — mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Læs mere om Jyllands-Postens lederskribenter her.
Man skal have dansk statsborgerskab for at kunne stemme til folketingsvalg. Det er ikke tilfældet med lokalvalg. Derfor kan omkring 480.000 vælgere uden statsborgerskab stemme den 18. november. Det svarer til omkring 10 pct. af vælgerkorpset.
Er det for mange? Bør der ændres på reglerne, eller er de præcis, som de skal være? Det er en nuanceret sag. Til gengæld er det sikkert, at det er en diskussion, der kun vil tage til fremover.
Hvis man er EU-borger, skal man blot have bopæl i Danmark for at kunne stemme. Det er EU-lovgivning. Dette gælder dog også borgere fra Island, Norge og Storbritannien. Hvis man kommer fra et land uden for EU, skal man have opholdt sig fast i Danmark i fire år for at kunne stemme. Det har Folketinget bestemt.
I Billund har ”internationals” lavet en lokalliste for fremmedsprogede for at sikre bedre repræsentation for det internationale samfund i kommunen. Billund er en international by, som de siger. De Radikale og Enhedslisten har sat valgplakater op i København på 10 forskellige udenlandske sprog. Lokalvalget er også for dem, der ikke kan dansk, lyder budskabet. Dansk Folkeparti mener derimod, at det også ved lokalvalg kun bør være danske statsborgere, der skal kunne stemme. Mennesker, der bor og arbejder her, betaler skat og har børn i skolen m.m., skal altså efter deres mening sættes uden for den demokratiske dør, indtil de er blevet statsborgere.
Mange udlændinge er engagerede og skattebetalende borgere med børn i både skoler og foreningsliv, så de bør kunne få indflydelse på udviklingen i deres lokalområde. Vil det nemlig ikke kun gøre dem endnu mindre interesserede i at blive en fuldgyldig del af den danske kultur, hvis de ikke kan stemme og tage ansvar?
Men der kan godt stilles spørgsmål ved, om det bør gælde fra første dag, de får bopæl her. Dansk kan de jo ikke. Mennesker fra f.eks. Øst- eller Sydeuropa har, selvom de er EU-borgere, ikke store chancer for at forstå dansk kultur og den politiske diskussion hertillands.
Mennesker fra lande uden for EU har fire år til at lære dansk. Vort sprog er et kaudervælsk for fremmede ører, men hvis mennesker efter hele fire år her i landet stadig ikke kan dansk, kan man retteligt stille spørgsmål ved deres interesse for at tage ansvar for dem selv og det danske samfund.
Der er på den måde noget helt grundlæggende problematisk i, at vi har givet stemme- og valgret til mennesker, der hverken kan tale, læse eller skrive dansk. Valgplakater på fremmedsprog må derfor siges at være til en side.
Vi skelner i dag mellem folketings- og lokalvalg, men denne skelnen vil kun blive sværere og sværere at opretholde, efterhånden som der kommer flere og flere fremmedsprogede til landet. Det er vel ret beset ikke en lille ting at være med til at bestemme udviklingen i København, Aarhus og Odense?
Der er fire år til, at vi står i denne situation igen. Antal betyder som bekendt noget. Der vil givet være endnu flere stemmeberettigede uden dansk statsborgerskab eller danskkundskaber om fire år.
Fremskrivninger er usikre, men der vil formentlig være 30-50.000 flere vælgere. Valgkampe på udenlandsk er med andre ord kun lige begyndt – med de nuværende regler.
Verdens gang viser os, at vi ikke må tage vores demokrati for givet. Lokalvalgene i vores lille land er trods centraliseringer et ypperligt udtryk for nærdemokrati og lokalt ansvar. De er, når det kommer til stykket, nok ikke meget mindre værdifulde for vores liv og demokrati end folketingsvalgene.