Så meget kan en jyde få for en krone i København
Satiren skriver næsten sig selv, når københavnerpolitikere vil dele ud af andres værdier.
Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads — mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Læs mere om Jyllands-Postens lederskribenter her.
Der udbrød selvfølgelig ikke jysk jubel, da Københavns beskæftigelses- og integrationsborgmester, Jens-Kristian Lütken (V), foreslog, at københavnere på jagt efter frisk luft kunne købe Jyllands tomme huse for en krone – uden at flytte ind.
»Hvor meget skal vi høre om tossede idéer fra de københavnere?« spørger Tinne Lambertsen, ejendomsmægler i Nørre Snede.
Huse til salg, der med lang liggetid trækker skind på boligmarkedet, er en plage for sælgeren. Står de først tomme, er de desuden en belastning for mange landsby- og landbosamfund. Forfaldet trækker energi og værdi ud af lokalområdet. Der er med andre ord bøvl nok i forvejen, og Lütkens forslag kan kun opfattes som en hån mod de boligejere, der lever langt fra hovedstadens hysteriske boligmarked. Et boligmarked med så store værdistigninger, at mange boligejere i hovedstadsområdet på få måneder vil have råd til at betale fuld pris for en jysk villa. Helt uden forhånelse og helt uden at røre en finger. Det kommer de så til, når det forladte eller forsømte hus skal sættes i stand, og dermed er forslaget ikke så tillokkende, som det lyder. Ja, faktisk bliver man i tvivl om, hvem Lütken havde forestillet sig ville juble over det.
Hopper man alligevel med på spøgen, kan jyske lokalpolitikere hente masser af politisk inspiration fra den københavnske valgkampskuller. For der findes rigeligt med ting, der må være en belastning for København, og som jyderne tilsvarende kan få fornøjelse af.
En tur i Tivoli, hvis der ikke er udsolgt: 1 kr. En tom butik på Strøget: 1 kr. Ubrugt sæde i metroen: 1 kr. Ledigt kontorlejemål: 1 kr. En dags leje af henkastet løbehjul: 1 kr. Adgang til museer og Det Kgl. Teater: 1 kr. (udover, hvad der allerede er betalt over skatten). Turen hjem mod Jylland: 1 kr.
Skal man tage Jens-Kristian Lütken i forsvar, så er det ikke nemt at få ørenlyd i en allerede vildt opskruet kamp om en plads i Københavns Borgerrepræsentation. Han er oppe imod forslag om, at børn skal hentes i ladcykler, og at daginstitutionspladsen i øvrigt skal være »gratis«. Kun på venstrefløjen, som den nu socialdemokratiske kandidat til overborgmesterposten, Pernille Rosenkrantz-Theil, er så velbevandret i, kan man finde på at kalde manglende brugerbetaling i børnehaven for »gratis«.
Med sit forslag om enkronesboliger til københavnerne udviser Jens-Kristian Lütken ikke kun samme foragt for andre folks penge (og gæld). Det er også en foragt for de mennesker, der i årevis har været låst til deres egen livssituation, fordi de ikke kan sælge huset.
Venstres identitetskrise i balancen mellem land og by prægede også partiet ved kommunalvalget i 2021. Hvis Lütkens forslag er partilinje, har Venstre endelig valgt side: det hurtige fiks for byboerne frem for de strukturelle problemer uden for de store byer. Desværre hjælper det ingen af stederne. I det hele taget savner forslaget ikke kun substans, men også realisme. På den måde harmonerer det godt med de andre løfter, der indtil videre er kommet fra København op til valget.
Problemerne med affolkning i mindre samfund er et nationalt problem, der først og fremmest skal løses lokalt. Med flere midler til nedrivning. Bedre erhvervsvilkår og dermed flere arbejdspladser. Bedre infrastruktur, flere afgange og flere uddannelser. I det hele taget mere respekt. Ikke ved at forære tomme boliger til københavnerne med alt, hvad det fører med sig.