Seks måneder med Trump: Han er ikke en ulykke, der ramte os ud af det blå

Dette er en leder:Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads — mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Læs mere om Jyllands-Postens lederskribenter her.

Det er seks måneder siden, Donald J. Trump rykkede ind i Det Hvide Hus igen. Det har været seks meget lange måneder.

Vi må naturligvis give ham, hvad der gives bør: Illegal migration er på dagsordenen. Kina er konfronteret. Europæiske Nato-lande tager nu deres egne forsvarsbudgetter alvorligt.

Men ellers? Umodne vulgariteter og latterlig forfængelighed. Trusler om opløsning af Nato og annektering af Grønland. Bonkammerat med Putin. Benådning af Kongres-stormerne. Negligering af domstole. Besparelser i centraladministrationen med motorsav. Ydmygelse af Zelenskyj for åben skærm. Flirt med autokratiske træk, man tidligere kun så i Beijing, Moskva og Mellemøsten.

De første seks måneder føles som flere år.

Trumps uforudsigelige kaos fortsætter ovenikøbet frem til næste års midtvejsvalg, hvor han muligvis får sin magt noget stækket. Bortset fra at han har truet med, at der måske ikke er brug for flere valg.

Trump burde være en afvigelse, men er set i bakspejlet en naturlig konsekvens.

For det første af Demokraternes manglende fornuft. Havde de taget større afstand fra globaliseringen og keret sig mere om USA’s lavere middel- og arbejderklasse, gjort noget ved den illegale migration og droppet det værste woke-sludder, så var Trump givetvis ikke blevet valgt.

For det andet af noget mere grundlæggende: Trump er kulminationen på de seneste 60 års kulturelle udvikling. USA er i endnu højere grad, end det er tilfældet i Europa, knækket over i to dele, hvor kun den ene har fornuftigt betalte job, ejendomsstigninger og aktieoptioner, mens den anden forarmes.

Ikke kun det. USA har også i endnu højere grad end Europa ladet individualisme, markedskræfter og techindustrien tømme kulturen for dannelse, sammenhæng, fællesskab og mening.

I løbet af de seneste 60 år er grænserne mellem godt og ondt, rigtigt og forkert, mellem autoritet og anarki blevet udvisket i alle vestlige lande. Det varige, meningsfulde og hellige er nødlidende. Alt er gjort profant.

Trump er frugten af den udvikling. Han er formet af en kynisk kultur, der dyrker selvpromovering, materialisme, hurtige sejre og skærmens korte hukommelse.

Han er symptomet på kulturens forfald, ligesom højrekræfternes popularitet i Europa er det. Vi har længe forsømt ordentlighed, ansvar og forpligtelse. De vestlige lande er endt uden grænser og sammenhængskraft, fælles normer og klassisk dannelse – men med økonomisk ulighed, tom populærkultur, parallelmiljøer og techgiganter, der æder penge og opmærksomhed.

Vi har glemt det, som holder demokratier sammen.

Trump er en advarsel til Europa: Vi skal stå selv. Både militært, digitalt og kulturelt. Vi må undgå sammenbrud ved at sørge for økonomisk retfærdighed og kulturel sammenhængskraft på tværs af landsdele og sociale klasser.

Vi må tage det alvorligt, vi engang tog for givet. Lighed. Dannelse. Læsning på papir. Viden om, hvad et demokrati er og kræver af os. Historisk indsigt. Forståelse for kristendommens betydning. Forankring i lokale og nationale fællesskaber. Forældre og lærere, der opdrager og uddanner børn til demokratiske og ansvarlige borgere. Frivillighed og foreningsliv. At noget er mere rigtigt end andet.

Det første halve år med Trump har været meget langt. Cirkusset fortsætter i lang tid endnu. Ingen ved, hvor det ender. Men vi ved, hvad vi må gøre.