Gakgak i gågaden: Over 16.850 grunde til, at søndagen skal være hellig
Der burde være en lukkelov for lukkeloven.
Dette er en leder:Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads — mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Læs mere om Jyllands-Postens lederskribenter her.
Der skal sparkes mere liv i søndagene i nogle af landets større, men ikke for store byer. Med den ny lukkelov er 16.850 indbyggere den øvre grænse for, i hvilke byer alle typer af butikker kan holde åbent alle årets dage.
Det er i sig selv en spøjs konstruktion, at et land, der ellers hylder handlefriheden, vil regulere, hvornår, hvor og hvilke butikker der må være åbne hvornår.
Flere justeringer gennem årene har ikke gjort det bedre, heller ikke da den fri næringsret i 2012 blev et direkte religiøst anliggende. Det var den daværende økonomi- og erhvervsminister, Lene Espersen (K), som bragte hensynet til helligdagene ind i lovgivningen. Tilpasninger som omsætningsbestemte undtagelser er blevet kaldt løbende liberaliseringer, men noget afgørende opgør med statsgodkendte åbningstider er det ikke blevet til. Og det blev det så heller ikke denne gang.
Udover at bymidtens butikker i byer med færre end 16.850 indbyggere fra 2027 kan holde åbent på helligdage, bliver det også lettere for kommuner at holde butikker åbne i forbindelse med særlige arrangementer i byen.
Nogle af de mindre købmænd i de små byer er bekymrede for, om en endnu større del af dagligvarehandlen i højere grad vil flytte til de større butikker i nabobyerne. Frygten kan være velbegrundet, men det er først og fremmest borgerne i de mindre byer, der må gøre op med sig selv, om man for alvor ønsker en ultralokal købmand og ikke kun begræde udviklingen, når den lukker.
Den gældende lukkelovs omsætningsgrænser har i forvejen ikke sat en stopper for søndagsåbne discountkæder, heller ikke i tyndtbefolkede områder. Netop landdistrikter er en nødvendig mærkesag for mange partier, og aftalepartnerne forsøger med den seneste justering at give indtryk af en oprigtig bekymring for provinsen. 10 mio. kr. i støtte til borgerdrevne butikker lyder godt, men er næppe redningen for små bysamfund.
Forretninger i byer som Grenaa, Middelfart og Aabenraa kan med den nye lov holde åbent på helligdage, herunder søndage. Det vækker jubel hos flere, der forudser et søndagsræs af turister i højsæsonerne. De fleste europæiske turister, ikke mindst de mange tyskere, er nu i forvejen vant til ”Sonntags geschlossen”. Det bliver vanskeligt at forklare dem og alle os andre, hvorfor grænsen for frihed går ved 16.850 indbyggere. Erhvervsminister Morten Bødskov (S) har i hvert fald svært ved det. »En politisk afvejning,« forsøger han sig, mens man stadig kun kan drømme om politisk afstand fra at blande sig i, hvordan og hvornår virksomheder bedst imødekommer kundernes behov.
At holde åbent om søndagen kan blive en udfordring for især de mindre butikker, hvor man kan være heldig at møde ejeren bag disken. Alligevel er den seneste justering godt nyt, for nu får man valgfriheden til at holde åbent på de dage, hvor omsætningen er størst, og ikke de dage, som politikerne på Christiansborg med stærkt begrænset erhvervserfaring føler, det er bedst.
Også denne regering taler om afbureaukratisering og forenklinger, ikke kun i den offentlige sektor. Skal det være andet end rituel snak, må det alt andet lige betyde færre regler og ikke bare andre regler.
Den nye lukkelov er handlefrihed tættere på virkeligheden, men stadig en lov. Friheden til at drive sin forretning, som man føler det bedst, burde gælde alle og ikke kun ejerne af butikkerne i de byer, der risikerer at vokse sig så store, at de rammer søndagsdøden.