Nu må det være slut med det trivselsregime, der har stemplet en generation
Trivselskommissionen har afleveret 35 anbefalinger. Med dem bør det være slut med at tale så meget om de mange, der mærker livet, og i stedet gøre noget for de få, der mærkes for livet.
Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads — mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Læs mere om Jyllands-Postens lederskribenter her.
Gid Trivselskommissionens netop afleverede anbefalinger kan blive enden på det trivselsregime, der har bredt sig alle vegne, siden SF i 2022 påstod, at der blandt den unge generation eksisterer en decideret trivselskrise.
Siden har trivslen blandt børn og unge været så ivrigt diskuteret, at det har medført en begrebsvanding og -udvanding.
Almindelige livsvilkår som varierende tvivl og forbigående følelser af utilstrækkelighed er blevet sygeliggjort. Nervøsitet og ”sommerfugle i maven” har fået patologiske betegnelser som stress eller angst.