Der er grænser for, hvad man skal bede om i en grillbar

Dette er en leder:Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads — mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Læs mere om Jyllands-Postens lederskribenter her.

Det er desværre kendetegnende for mange grillbarer, at retterne er andet, end de giver sig ud for at være. Sådan er det også i en nu tidligere grillbar i Tilst vest for Aarhus. Man skal nemlig vente længe på Wolt, hvis man tør lægge krop til, for der er noget helt andet end fastfood på menuen i den lave ejendom midt i et større lejlighedskompleks.

Rødstensbygningen blev i 2021 købt af Kvindelig Kultur Forening. En forening, der ifølge vedtægterne arrangerer udflugter og holder foredrag om kvinders rettigheder.

Det lyder umiddelbart appetitligt, hvis ikke det var, fordi en video har dokumenteret, at pensum omfatter undervisning i, at en god kone adlyder sin mand og ikke taler med andre mænd, hvis ægtefællen er bortrejst.

Civilstyrelsen har givet foreningen tilladelse til at samle penge ind til bl.a. renovering, et fodboldbord og måske også et fjernsyn. Sidste år kunne TV 2 dog afsløre, at de indsamlede penge går til Al-Furqan-moskéen, der drives fra samme lokaler. Når der kaldes til fredagsbøn, kan prædikanten være den tidligere Grimhøj-imam Abu Bilal, der bl.a. har talt om pisk og stening af utro kvinder.

Da man købte bygningen, undlod man at søge om byggetilladelse til at drive en forening på stedet. Det er ellers et krav, når lokaler skal bruges til andet end det oprindelige formål, og det handler om mere end handicapadgang, toiletforhold, parkeringskapacitet, flugtveje og alle de andre regler, man af og til korser sig over.

Men en opdatering af planloven, der trådte i kraft i 2024, giver kommunerne mulighed for at forbyde religiøse aktiviteter på bestemte adresser, og den ret agter Aarhus Kommune nu at gøre brug af i Tilst-tilfældet. Det vil i givet fald være første gang, men forhåbentlig ikke den sidste.

Alle effektive initiativer, der kan sætte en stopper for parallelsamfund med egne råd og normer, er velkomne. Både i ghettoer og i de områder, der ligner. Med ghettoloven fra 2018 har kommunerne pligt til at normalisere forholdene i de mest udsatte boligområder præget af høj og hård kriminalitet, ledighed, sociale problemer og utryghed. Det er områder, der giver næring til parallelsamfund, der direkte bekæmper de principper og værdier, der er grundlæggende for et frit liv i et frit samfund.

Indsatserne skal ikke undergraves af, at problematiske moskéer i det skjulte etablerer sig, hvor der i forvejen er problemer nok. Det er derfor kun på sin plads, at Aarhus Kommune agter at politianmelde moskéen i Tilst, og andre kommuner burde følge trop.

En kortlægning fra 2017, som Lene Kühle, professor og religionssociolog på Aarhus Universitet, stod bag, viste, at der dengang var omkring 170 moskéer i Danmark mod 115 i 2006. Kun en tredjedel af dem var enten selv eller en del af et anerkendt trossamfund. Hvor mange der findes i dag, vides ikke, for det er ifølge Kühle udbredt ikke at søge om de lovpligtige tilladelser.

Venskabsforeningen i Kolding har ifølge Kristeligt Dagblad ulovligt indrettet en moské i en lagerbygning. I Holstebro undersøges en lignende sag, og tilbage i Aarhus er en moské på vej i et område på Tulip-grunden, der kun er godkendt til boliger. Tre læger fik derfor afslag på at etablere et lægehus, da de søgte om lov.

Der er naturligvis forskel på moskéer, hvad der praktiseres, og hvordan det udlægges. Men de bør alle frem i lyset, drives efter reglerne, og kommuner skal med planloven i hånden gribe ind, når de mest formørkede etablerer sig i lokaler, hvor beboere og lokalområdet på ingen måde har brug for at blive fastholdt i et undergravende parallelsamfund.

Det er til at få ondt i maven over.