Unge Trumps udflugt til Grønland er et dystert varsel

Dette er en leder:Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads — mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Læs mere om Jyllands-Postens lederskribenter her.

Trump juniors besøg i Grønland er langtfra den uskyldige affære, som han selv forsøgte at give indtryk af. Et par Maga-kasketter på grønlændernes hoveder gør netop den forskel, som Donald Trump og hans team skal bruge i det, som ligner et amerikansk felttog.

Grønland er ikke ene om at skulle bidrage til forestillingen om at gøre Amerika stort igen. Også Canada og Panama-kanalen står på listen over områder, som USA’s kommende præsident gerne vil tage ejerskab over. Senest han var præsident, mente han at kunne købe Grønland. Det forslag blev i København afvist som absurd og i Nuuk med en frisk bemærkning om, at Grønland ikke var til salg, men open for business.

Sidste led af den sætning taler direkte til forretningsmanden Trump, som kan se kasseapparatet klinge. Kan han overbyde Danmark med de – set med amerikanske øjne – sølle 4 mia. kr., som hvert år udbetales i bloktilskud fra København til Nuuk, så ligner det ”an offer you can’t refuse”. Sønnen er nu sendt på mission for at se land og muligheder an. Men vel at mærke fulgt af en ivrig far, som på distancen tweetede løs om Grønland og truede med både told og militær for få sin vilje. Men den slags mafialignende metoder skal hverken Danmark eller Grønland acceptere fra det land, som begge kalder deres tætteste allierede.

Først da Trump jr. var landet i Nuuk, udtalte statsminister Mette Frederiksen (S) det, som også i Washington burde være en selvfølgelighed: Fremtiden for Grønland defineres i Grønland, og Grønland er grønlændernes.

Det, som i bedste fald er en provokation fra USA’s kommende præsident, sker på et yderst følsomt tidspunkt. Grønlænderne skal snart til valg, og den grønlandske selvbevidsthed og krav til Danmark er vokset støt, mens Mette Frederiksen har været statsminister. Omvendt har København imødekommet Nuuk ved at inddrage Grønland langt mere i de områder, som fastlægges i København: udenrigs- og sikkerhedspolitikken.

Helt symbolsk har Grønland også fået en mere fremtrædende og selvstændig plads i kongens opdaterede rigsvåben, og det er blevet muligt at tale grønlandsk i Folketinget. Regeringen har også vist sig imødekommende i arbejdet med at optrevle kolonitidens skyggesider. Set fra statsministerens stol er opfattelsen utvivlsomt, at man har forstået Grønlands budskab om, at man ikke vil finde sig i at være andenrangsmedlem af rigsfællesskabet, og at det er på høje tid at behandle Grønland som ligeværdig partner.

Men Mette Frederiksen har hidtil også strakt sig langt for at imødekomme Donald Trump. Erfaringen fra hans seneste periode er, at modstand mødes med modstand. Denne gang har Trump fået medløb. Allerede samme dag, han var valgt, bebudede regeringen, at Danmark skal bruge endnu flere penge på Forsvaret. Senest er der afsat milliarder til Arktis med et budskab om, at Danmark vil samarbejde med USA om overvågningen af Grønland.

Og hvad er så takken for det? At Trump bryder med al diplomatisk kodeks og forsøger at true sig frem på en måde, som man normalt skal til mere gustne dele af verden for at finde.

Ikke alene for den danske regering, men også for Grønland og USA’s øvrige allierede må besøget stå som et varsel om, hvad der er i vente. Senest Donald Trump var præsident, jonglerede han med internationale aftaler, herunder medlemskabet af Nato. Nu mere end antydes det, at han er parat til at gå skridtet videre og sætte sin egen verdensorden.