Vi har brug for højere kræfter end SF, hvis alle kvinder skal leve frit

Dette er en leder:Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads — mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Læs mere om Jyllands-Postens lederskribenter her.

Det har længe været på høje tid, at der for alvor tages fat om de uhyrligheder, der foregår i nogle af landets moskéer. Så presserende er det, at selv Socialistisk Folkeparti kan se det.

Venstres Marie Bjerre erkendte, da hun var ligestillingsminister, at hun havde været for langsom til at reagere på ægteskabskontrakter. Hun indså, hvor indgribende kontrakterne er for den enkelte, og hvor disharmoniske de er i et frit samfund.

Erkendelsesbølgen har så nu også ramt SF. Med en række initiativer vil partiet stramme grebet om anerkendte trossamfund og forkyndere, der praktiserer ægteskabskontrakterne.

Det er religiøst og kulturelt betingende foranstaltninger, der fratager kvinder basale rettigheder, eksempelvis retten til at opløse ægteskabet. Den ret tilfalder kun manden, der med en ægteskabskontrakt og dermed et trossamfund i ryggen kan forlange sex til enhver tid.

Ønsker kvinden at komme ud af sådan et forhold, skal hun spørge den lokale imam, der også kan være selvbestaltet. Svaret falder heller ikke i dette tilfælde altid ud til kvindens fordel. Alene det, at et menneske ikke selv kan bestemme, med hvem, hvor længe og under hvilke omstændigheder vedkommende vil være gift, understreger endnu en gang, hvordan et parallelsamfund båret af bogstavelig læsning af hellige skrifter, middelalderagtige værdier og undertrykkende traditioner stadig har sit tag i Danmark.

SF mener, at Kirkeministeriet skal kunne fratage forkynderstatus og anerkendelse af trossamfund, der indgår ægteskabskontrakter.

Det er et skridt på vejen, men er primært en fratagelse af status og privilegier og ikke muligheden for at praktisere. Politiet skal efterforske sagerne mere intensivt, mener SF. Derudover skal sager om religiøs, ulovlig tvang have høj prioritet ved domstolene. En række prøvesager skal skabe en tiltrængt ny retspraksis.

Uhyggelige tilfælde af underminerende aktiviteter i landets moskéer er i vid udstrækning blevet afsløret takket være pressen: Sharia-undervisning om stening og piskeslag, forhandling om blodpenge, accept af at slå børn, hvis de ikke beder, og fordømmelse af kvinder, der arbejder, hvor der også er mænd, er eksempler på religiøs tvang og social kontrol.

Med en revisionsmyndighed og en whistleblowerordning forpligtes myndighederne til ikke længere at se bort fra de uacceptable tilstande.

SF lider af berøringsangst, når partiet føler behov for at understrege, at øget tilsyn og stramning skam gælder alle trossamfund i landet. Man kan begynde i nogle af moskéerne, hvis man ønsker forandring. De danske myndigheder har sikkert et meget godt billede af, hvilke konkrete moskéer og forkyndere der ikke tåler at blive vejet på en vestlig værdi-vægt.

Vi må ikke give køb på danske værdier, heller ikke når målet er at eliminere en praksis, der strider mod dem. Derfor er det modstridende, at man ifølge SF skal kunne miste status som forkynder alene ved begrundet mistanke.

Der er heldigvis religionsfrihed i Danmark, men ikke frihed til et trossamfund at praktisere frit, som man ønsker det. Det er allerede fæstet i grundloven.

Demokratiske værdier og universelle menneskerettigheder bør være grundlag for alle i Danmark, uanset køn og kulturel baggrund. Med skærpet tilsyn, hårde straffe og fratagelse af privilegier betones det, der burde være indlysende for enhver forkynder, far eller fætter.

Om det hjælper, er en helt anden sag.