Hensynsløse fartdjævle skal fanges af kasser

Dette er en leder:Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads — mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Læs mere om Jyllands-Postens lederskribenter her.

Tre dræbte. To hårdt kvæstede og – med ét – forældreløse børn. En varetægtsfængslet. Et utal af pårørende, hvis liv aldrig bliver det samme. Det er blot nogle af de sørgelige konsekvenser af sommerens på mange måder ubegribelige trafikulykke ved Hillerød. Ifølge politiet var det to bekendtes vilde og hensynsløse ræs, der en tidlig lørdag morgen endte i tragedien, hvis følger derudover ikke lader sig gøre op i tal.

Det er anarki for fuldt drøn, når fart-ignorante bilister forveksler bilens frihedsfølelse med retten til at køre, som – og så hurtigt som – det passer dem, uden tanke for hverken menneskelige eller retslige konsekvenser. Hvad de tænker på, de livsfarlige fartdjævle, er ikke godt at vide. Tilsyneladende ikke på muligheden for at blive nuppet, for risikoen er lille. Så lille, at der kan kalkuleres med den, og det går selvsagt ikke.

Loven mod vanvidsbilisme skulle ellers bremse folk med for meget oktan i blodet. Men i 70 pct. af de tilfælde, hvor den er taget i anvendelse, har det drejet sig om spritbilister og ikke fartgalninge.

Selvom den generelle hastighed er faldet de senere år, er det stadig på landevejene, der sker flest trafikdrab. I løbet af de seneste 10 år har 2.000 personer mistet livet i trafikken. 600 af trafikdrabene skete i byerne, mens over 1.300 blev dræbt i landområderne, hvor trafiksikkerheden og indsatsen mod fartsyndere er lavere end i byerne. I 2023 mistede 27 mennesker livet alene i den midt- og vestjyske trafik. Det er det højeste antal i alle landets politikredse.

Politiets bemandede fotovogne synes primært at være skjult i byerne på lumske steder, hvor færdselsreglerne er ulogiske, eller hvor hastighedsbegrænsningerne pludselig ændres. På den måde kan der udskrives flest mulige bøder, og det pynter både i statskassen og politikredsenes statistikker, men er en ringe trøst for de bilister, der uforvarende og frontalt møder en vanvidsbilist på en lande- eller motortrafikvej.

Fotovogne er dermed i vid udstrækning pengemaskiner, hvis indtægter der budgetteres med, men målet må være, at bilisterne slet ikke trodser hastighedsbegrænsningen eller sund fornuft.

Til det formål findes en enkelt, veldokumenteret metode: stærekasserne. Fastmonterede og ubemandede scannere, der fanger flere forseelser, og som med tydelig skiltning tilmed efterlader bilisterne med chancen for at lette foden fra speederen. Og de gør de så, bilisterne. Efter en prøveperiode i 2028 fastslog Vejdirektoratet, at farten sænkes markant på strækninger med stærekasser, og at den største effekt endda måles på de bilister, der kører stærkest. Da farten er årsag til hvert fjerde trafikdrab, burde sagen være klar: flere stærekasser langs de danske landeveje med tydelige advarsler til bilisterne.

Sagen har været forbi flere transportministres bord, men her kører tingene åbenbart i snegletempo, for nogen afgørende eller potentiel livreddende udvikling kan man ikke tale om. I dag findes der kun 19 stærekasser i Danmark, mens udbredelsen er langt større i f.eks. Sverige og Tyskland. Kører man også i Holland og Belgien, mærker man tydeligt effekten af fotofælden, der med statsgaranti fanger synderne.

I stedet for bemandede pengemaskiner med godt skjulte kameraer i byerne bør stærekasserne udbredes langt flere steder i Danmark. Det vil være at give en ellers komplet meningsløs ulykke ved Hillerød en snert af mening.