Den nytårstale glemmer vi aldrig: Gud bevare dronning Margrethe II

Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads — mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Læs mere om Jyllands-Postens lederskribenter her.

»Den 14. januar 2024 – 52 år efter jeg efterfulgte min elskede far – vil jeg træde tilbage som Danmarks dronning.«

Disse ord vil prente sig dybt i vores bevidsthed resten af vores levetid. Dronning Margrethe II abdicerer.

Ingen danskere vil glemme søndag den 31. december 2023 lidt over kl. 18, da disse ord faldt. Mange af os husker også den 15. januar 1972, da en sørgende og nervøs Margrethe blev udråbt til dronning fra Christiansborg Slots balkon af daværende statsminister Jens Otto Krag.

Fem år forinden- den 10. juni 1967 - blev dronningen gift med sit livs kærlighed Henri Marie Jean André greve de Laborde de Monpezat. Vielsen fandt sted i Holmens Kirke, og bryllupsfesten blev holdt på Fredensborg Slot. I en uforglemmelig bryllupstale udtrykte prins Henrik sin kærlighed på den smukkeste måde:

»Jeg kom fra et blomsternes land til en blomstrende have; syren og guldregn, hyld og bonderose, blomster i parker, i marker og skov, blomster i grøftekanten. Men pigen var dog havens allersomdejligste pynt.«

At ægteskabet var tæt og fuld af kærlighed kan vi i princippet ikke vide, men vi har kunnet se og føle det. Dronning Margrethe har ikke lagt skjul på, at det lange ægteskab har været båret af kærlighed og respekt. Således lød det fra hende i en tv-dokumentar for to år siden.

»Jeg kan ikke tænke mig, hvordan det havde været uden ham at dele mit liv med. Jeg havde ikke været den, jeg er blevet til i hvert fald.«

Prins Henriks død i 2018 var derfor et hårdt slag for dronningen. Ikke mindst fordi der op til dødsfaldet åbenbarede sig nogle usædvanlige sprækker i det royale fundament. I samme periode som prins Henrik udviklede demens, lagde han ikke skjul på bitterhed over at have været nr. to og vedhæng til dronningen i alle årene. Budskabet om ikke at blive stedt til hvile ved dronningens side i Roskilde Domkirke, må have gjort ondt.

Efter prinsens ønske blev dele af hans aske spredt ud over havet. Resten blev begravet i Fredensborg Slotshave. Glæden og taknemmeligheden var dog tydelig, da danskerne stod i kø for at hylde prins Henrik, da hans kiste blev kørt gennem København og derefter lagt på castrum doloris i Christiansborg Slotskirke i København.

Den 14. januar 2024 får vi en ny konge, Kong Frederik den 10. Det sker på den positive baggrund, at dronningen trækker sig frivilligt. Kroningen vil ikke ske på baggrund af et dødsfald af en elsket dronning.

Tiden er kommet for den 55-årige Kronprins Frederik, en person, hvis indfaldsvinkel til embedet vil være en helt anden. Kronprinsen har slet ikke sin moders sproglige redskaber. Han kan virke usikker, famlende og kejtet, når han udtaler sig. Men det behøver bestemt ikke være et problem. Møder man kronprinsen personligt, får man adgang til et lyttende og reflekterende menneske, uanset hvem man er.

Kronprins Frederik kan blive folkets konge præcist som sin morfar kong Frederik den niende. Kronprinsen har bragt sig på omgangshøjde med sit kommende folk - ikke mindst med det landsdækkende motionsarrangement, Royal Run. Dette arrangement kan på en vis måde sammenlignes med alsangen under 2. Verdenskrig.

Kronprins Frederik bliver en god konge, det er den pligt, han er blevet opdraget til, siden han var ganske ung, og fordi hans folkelighed måske er det, der kan bringe Kongehuset videre.

I dag er alle danskere i chok, men i løbet af 2024 har det fortaget sig, og vi glæder os over, at arvefølgen i Danmark fungerer. Monarkiet er vi fælles om, hvilket bekræftes af dronning Margrethes sidste sætninger i sin sidste nytårstale.

»Gud bevare Danmark - gud bevare jer allesammen!« Vi glemmer det aldrig, og må vi kvittere:

Gud bevare Dem, dronning Margrethe II.