Hamas-terror mod Israel på et nyt, chokerende niveau

Dette er en leder:Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads — mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Læs mere om Jyllands-Postens lederskribenter her.

Verden vågnede lørdag op til en ny krig i Mellemøsten. Den kaster chokerende meldinger af sig: Hamas-terrorister inde i Israel, der myrder jøder på åben gade, kidnapper gamle, mødre og børn med til Gaza, angriber en ungdomsfest, slæber lig gennem gaderne til jubelskrig. Igen bliver verden mindet om, at Israel er omgivet af naboer, der ønsker at udslette den jødiske stat og dræbe dens indbyggere.

Angrebet skete dagen efter 50-årsdagen for Egyptens storstilede angreb i 1973, der indledte Yom Kippur-krigen, som bragte Israel helt ud på kanten af afgrunden. Israelske analytikere trækker en lige linje til dengang. Angrebet fra Hamas, som både USA og EU stempler som en terrororganisation, er af en tilsvarende kvalitet. Synet af tungt bevæbnede Hamas-folk i israelske villakvarterer vil berede Israel et kollektivt traume, der vil hænge ved i et par generationer.

Israel er allerede i gang med at svare militært igen mod Hamas-stillinger i Gaza, og premierminister Benjamin Netanyahu stiller et voldsomt svar i udsigt. Det vil formentlig også indebære en regulær landoffensiv ind i Gaza, og så er den civile katastrofe forprogrammeret. Først og sidst vidner Hamas-angrebet om organisationens totale foragt for den palæstinensiske civilbefolkning, der kommer til at betale prisen, mens Hamas-kæmperne selv gemmer sig i deres bunkere og underjordiske anlæg, finansieret til dels af de mange velmenende hjælpeprogrammer fra Vesten.

Palæstinensernes situation i Gaza og på Vestbredden er ulykkelig. Den har mange og lange historiske forklaringer. Palæstinenserne er blevet svigtet af det internationale samfund og især af deres egne ledere. Men det retfærdiggør ikke det uhørte angreb på civile, som Hamas nu har foranstaltet. Løgnen er, at der er tale om et legitimt militært svar i den løbende krig med staten Israel. Men det er ikke andet end en fej massakre på civile. Lørdag sammenlignede flere iagttagere terrorangrebet med den russiske massakre i den ukrainske by Butja sidste år. Det forekommer relevant.

Angrebet hilses velkommen af Hizbollah i Libanon og det iranske præstestyre, som også slap den egentlige årsag ud i en officiel erklæring. Angrebet er et svar til dem, der vil normalisere forholdet til Israel, hed det. En række arabiske stater har i de senere år netop normaliseret deres relationer til Israel efter årtiers fjendskab, og den næste store udsoning kan følge snart med den regionale stormagt Saudi-Arabien, Irans dødsfjende. Igen skal palæstinensiske civile altså betale prisen for et kynisk storpolitisk spil i krudttønden Mellemøsten. Den palæstinensiske sag er i forvejen raslet ned ad den internationale dagsorden i de senere år, fordi de palæstinensiske organisationer har kørt sig selv ud i isolation. Nu venter endnu en forudsigelig tragedie.

I Vesten må vi spørge os selv, om vi ikke har glemt, hvor udsat Israel faktisk er. Ja, Israel er Mellemøstens stærkeste magt, men Israel er samtidig suverænt mest udsat. Israels undergang er konstant kun ét militært nederlag væk. Kritikken til daglig af Israel kan være relevant, men er for ofte rituel og dæmoniserende, og den overser tit Israels grundlæggende sikkerhedspolitiske situation. Det giver Israels fjender blod på tanden. Det er på tide, at vi bliver bedre til at skelne mellem det demokratiske Israel og disse fjender.

Israel vil nu svare hårdt igen. Det er enhver stats ret at forsvare sig selv mod angreb af den slags, som Hamas har iværksat. Israel har denne ret som alle andre. Og der er ingen tvivl om, hvem der har ansvaret.