Salon på jysk med Støjberg
Inger Støjberg vil samarbejde, men spiller på splittelsen. Danmark har ikke brug for nye borgerlige partier, men at de borgerlige finder sammen om et klart alternativ til Mette Frederiksen.
Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads — mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Læs mere om Jyllands-Postens lederskribenter her.
Inger Støjberg har altid haft en særlig sans for at iscenesætte sig selv. På det punkt skuffede hun ikke, da hun torsdag lancerede sit nye parti, Danmarksdemokraterne. Kulissen var Hvidsten Kro, hvor serveringspersonalet går i folkloredragter nøjagtig som på kroejer Marius Fiils tid. Allerede dengang tjente kroen som bevidstgørelse af bondekultur og dansk sindelag. Siden blev Fill og Hvidsten udødeliggjort i fortællingen om den danske modstandsbevægelse.