- For abonnenter
Det blev et ja på rette tid og rette sted
Tanken om, hvordan et nej kunne udlægges, er næsten ikke til at bære.
Når det virkelig gælder, er der ingen tvivl. Danmark er stærkt forbundet med Europa, skal løfte sit ansvar og præge udviklingen. Det viste vælgerne, som med et stort flertal sagde ja til, at forsvarsforbeholdet afskaffes.
Fra den 1. juli kan Danmark dermed gå fuldt og helt ind i det forsvars- og sikkerhedspolitiske samarbejde, som vi i næsten 30 år har stået på kanten af. Beslutningen er truffet på et dystert bagtæppe. Putins angrebskrig på Ukraine har ændret spillereglerne i Europa. Verden er forandret, siden Danmark den 18. maj 1993 stemte ja til Maastricht-traktaten og de fire forbehold. Frygten for, at EU ville udvikle sig til en superstat, var ubegrundet. Nationalstaten har vist sig både levedygtig og stærk.