Fortsæt til indhold
Leder

Skandaløs mangel på omhyggelighed i børnesager

Stat og kommuner skal stramme gevaldigt op på behandlingen af børnesager. Jyllands-Posten har afsløret fejl på fejl i sager om tvangsbortadoption af børn, og det kræver handling nu.

Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads — mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Læs mere om Jyllands-Postens lederskribenter her.

Den, som er vældig stærk, bør også være vældig rar. Sådan lyder et berømt citat fra Pippi Langstrømpe, som både stat og kommuner i denne tid med rette kunne spejle sig i – hvis vi måske lige erstatter rar med grundig. For staten og kommunerne er de stærke, og familierne de svage, når det handler om børnesager.