Fortsæt til indhold
Leder

Mette Frederiksens omgang med magt

Mette Frederiksen har bevidst vildledt befolkningen og spiller hasard med tilliden.

Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads — mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Læs mere om Jyllands-Postens lederskribenter her.

Da Mette Frederiksen på et pressemøde den 11. marts beordrede Danmark nedlukket, hentede hun autoritet i myndighedernes anbefaling. Ingen skulle bibringes den opfattelse, at regeringen bare gjorde det her for sjov. Det var alvor. Det var et spørgsmål om liv og død, og hun, Mette Frederiksen, ville i hvert fald ikke stå som den statsminister, der tøvede.