Dyre garantier løser ikke problemer

Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads — mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Læs mere om Jyllands-Postens lederskribenter her.

Det er selvklart, at politiet skal dimensioneres, så det kan rykke ud, når borgerne har brug for det, men en centralt formuleret garanti, som end ikke udstederen, Inger Støjberg, kan redegøre for indholdet og rækkevidden af, lyder ikke som nogen oplagt løsning.

Venstre risikerer at skuffe de mange borgere, som hiver deres nye dyre ”politigaranti” frem i den tro, at den rent faktisk er noget værd. Det siger sig selv, at i et dynamisk samfund, hvor problemerne flytter sig, og hvor der til stadighed skal tænkes nyt for at løse dem, så nytter det ikke meget at trække en garanti i en automat.

Men smart lyder det da. Det gjorde ”straksopbremsning” også, da Venstre lancerede det under en valgkamp. Få måneder efter at Venstre fik regeringsmagten, kunne borgerne ved selvsyn konstatere, at der hverken var meget straks eller opbremsning, da tusinder af flygtninge og migranter vandrede på de danske motorveje.

Poul Nyrup Rasmussen forsøgte sig med en efterlønsgaranti, vandt regeringsmagten, ændrede efterlønnen og måtte efter et langt, pinefuldt forløb rykke ud med en undskyldning til vælgere, som viftede med deres ubrugelige garanti.

Efter den historie var der ikke mange politikere, som havde lyst til at tage ordet garanti i deres mund, men også på det punkt ændrer tiderne sig. Nu har vi en behandlingsgaranti, Helle Thorning-Schmidt forsøgte sig med velfærdsgarantier, som var en reaktion på en anden slags garanti: skattestoppet, som Anders Fogh Rasmussen lancerede.

Politiske garantier kræver mindst 90 mandater, for at de overhovedet kan træde i kraft, og holdbarheden er sjældent længere end til næste folketingsvalg. Et usikkert og meget usmidigt styringsredskab, som tilmed risikerer at give borgerne en falsk tryghed.

På garantibeviser skal man altid huske at læse det, som står med småt. Nyrup mente ikke, at han gav garanti for en uforandret efterløn, kun for at den bestod i en eller anden form. Anders Fogh Rasmussen brød sit eget skattestop og satte afgiften for alkoholsodavand op, men som finansminister Thor Pedersen lakonisk meddelte: »Skattestoppet er vores. Gråzonerne er vores. Det er os, der definerer dem«.

Blandt seneste velvalgte eksempler på oppustede garantier findes garantien for minimumsnormering i daginstitutioner, som i lighed med andre af slagsen ikke tager hensyn til, at virkeligheden er varieret.

Da coronaepidemien ramte Danmark i foråret, blev behandlingsgarantien sat ud af kraft.

Med småt står allerede i Venstres politigaranti, at borgerne ikke skal regne med, at politiet kommer, når deres cykel bliver stjålet. Hvad med en knallert?

Før forhandlingerne spillede regeringen ud med et forslag om 20 nærpolitienheder med 15 timers åbningstid. Også det kan vanskeligt opfattes som andet end ren symbolpolitik og en underlødig garanti til beboere i udsatte boligområder.

Når butikken er lukket, må borgere også her pænt skulle vente i de op til 17 minutter, som der kan gå, før politiet når frem. Det kan de ikke være tjent med. Politiet har utvivlsomt brug for flere ressourcer og en tidssvarende struktur.

Men beslutningstagere bliver for det første nødt til at sikre sig et råderum, som gør, at de kan handle, når situationen kræver det, for det andet er garantibeviser udstedt på Christiansborg en uskik, fordi de ofte i urimelig grad er udtryk for detailstyring og afføder unødigt bureaukrati.