Prins Andrew har viklet sig ind i så mange tåbeligheder, at det kræver mere end almindelig forstand at begribe

Dette er en leder:Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads — mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Læs mere om Jyllands-Postens lederskribenter her.

Hvis der findes kurser for unge eller kommende kongelige i, hvordan man ikke skal opføre sig, er det vanskeligt at finde et bedre eksempel end Storbritanniens prins Andrew. Dronning Elizabeths næstældste søn har konsekvent og med usvigelig dårlig dømmekraft viklet sig ind i så mange tåbeligheder omkring sit venskab med seksualforbryderen Jeffrey Epstein, at det kræver mere end almindelig forstand at begribe.

Historien kort: Epstein, en amerikansk milliardær, erklærede sig i 2008 skyldig i rufferi, hvor en af personerne var under 18 år, og han blev idømt fængsel. I juli blev han anholdt og sigtet for betaling for sex med piger helt ned til 14-årsalderen og for menneskehandel med unge piger og kvinder. Epstein begik selvmord i en fængselscelle i New York en måned efter anholdelsen.

Prinsens venskab med Epstein omfattede overnatninger i dennes palæ på Manhattan. Han skal også have haft sex med en dengang mindreårig kvinde tre gange i 2001-2002. Det hævder kvinden, Virginia Roberts Giuffre. Prinsen mener ikke nogensinde at have mødt hende. Uheldigvis for ham er der et foto, der åbenbart viser ham med en arm om Giuffres talje.

Det er jo, oven i de menneskelige tragedier og forbrydelser, en rigtig møgsag. Indtil for nogle dage siden kunne man, hvis man ville, sige, at det var påstand mod påstand. Giuffre siger det ene, Andrew siger det andet. Billedet kunne, teoretisk, være manipuleret. Prinsens venner har hævdet, at hans fingre er mere buttede end dem, man kan se på billedet. Det lyder vildt, men enhver tvivl skal jo komme en anklaget til gode. Og Andrew er end ikke anklaget i juridisk forstand.

Men møgsager har det med ikke at gå væk, og Andrew må have været led og ked af ustandselig at blive mindet om sin forbindelse til Epstein. Derfor gav han for nogle dage siden et 50 minutters tv-interview til BBC. Dermed er der formentlig blevet tilføjet det britiske kongehus den største skade siden dramaet omkring prinsesse Diana, der endte med hendes død 1997.

Andrew har aldrig været kendt som Windsor-slægtens kvikkeste hoved, men hvad han fik sagt – og ikke fik sagt – var forbløffende. Intervieweren Emily Maitlis pillede stille og roligt, og med en saglighed, som også danske kolleger kunne lære noget af, prinsen ned fra piedestalen.

Konkluderende må man erkende, at prinsen ikke har det fjerneste begreb om det virkelige liv. Han roste sig selv og sagde, at det jo ikke er nemt at se, hvad der foregår, f.eks. i et palæ i New York, hvis man er vant til altid at have tjenestefolk omkring sig. Så tænker man ikke nærmere over de folk, man møder på gangene, som han forklarede. Han udtrykte ingen som helst medfølelse med pædofiliofre. Direkte adspurgt sagde han, at han ikke fortrød venskabet med Epstein, selv om han medgav, at han nok ikke burde have overnattet hos ham den sidste gang. Epsteins pædofili omtalte han som »unbecoming«, altså upassende, hvilket fik selv den kølige Maitlis til at måbe. Bagefter sagde han, at han havde brugt ordet for at være høflig.

Monarkiet er i sig selv en aldeles utidssvarende styreform. Det er derfor, den af mange betragtes med respekt og veneration, også i Danmark. Så længe et overvældende flertal går ind for den – at den så at sige har en demokratisk legitimitet – er det helt i orden. Men det kræver uafbrudt god opførsel. Det nytter heller ikke at beklage sig over alting. Andrew har fejlet og gjort det hele værre. Nu har hoffet meddelt, at han indtil videre indstiller sit offentlige virke. Det var på tide.