Kampen mod klimaforandringer vil åbne for nye dybe konflikter i samfundet

Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads — mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Læs mere om Jyllands-Postens lederskribenter her.

Det er let nok at blive enige om, at den grønne omstilling skal drives fremad, og at klimaforandringerne kommer til at stille store krav til os alle. Men når de gode viljer og højstemte målsætninger skal omsættes til praktisk handling, viser det sig, at det kan blive en benhård kamp, som vil grave nye grøfter i befolkningen og mellem myndigheder og danskere.

Når klimaplanerne bliver konkrete, begynder balladen. Det er ikke mindst det velkendte not in my backyard-princip, der gør sig gældende. Altså: Naturligvis skal vi have vindmøller og grøn strøm. Men det skal ikke foregå i min baghave.

Jyllands-Posten har de seneste dage afdækket det konfliktpotentiale, der gemmer sig i kampen mod klimaforandringerne. Når der skal bygges diger eller opsættes vindmøller og solcelleanlæg, protesterer mange over, at det vil forringe deres personlige levevilkår. Hundredvis af klagesager kører gennem de mange nævn og udvalg, som borgere har mulighed for at indbringe afgørelserne for. Det er lige efter bogen og vidner om det danske samfunds høje demokratiske niveau. Naturligvis skal borgerne have mulighed for at klage over sådanne afgørelser. Men det indvarsler også, hvad der er i vente, når klimakampen for alvor skydes i gang.

End ikke når klimaprojekterne bliver mest konkrete, er der bare glat enighed om dem; naturligvis ikke, kan man tilføje. Når der skal bygges et højt dige ved Jyllinge Nordmark ved Roskilde Fjord, udløser det konflikter mellem beboerne, fordi der simpelt hen er mange forskellige interesser på spil som afdækket i avisen mandag. Sådan vil det være hele vejen rundt, og jo dybere spor kampen mod klimaforandringerne kommer til at trække, jo tydeligere vil disse konflikter, udløst af såre menneskelige interessemodsætninger, vise sig.

De politiske partier har indtil nu taget et meget foreløbigt skridt i retning af at gøre Danmark mere grønt. Den netop overståede valgkamp viste tydeligt, at den grønne bølge er slået meget bredt og overbevisende igennem. Alle partier vil gøre Danmark grønnere. Der foregår en kappestrid om, hvem der vil gå længst. Det er den nemme del af indsatsen. Den næste og langt sværere kniber det alvorligt mere med.

Det er nemt nok at vedtage, at den samlede CO₂-udledning skal reduceres med 70 pct.; ingen højere? Det viser den gode vilje og demonstrerer, at politikerne har lyttet til vælgernes ønske om topprioritet til klimakampen. Det ligger langt tungere med at få forklaret, hvad det kommer til at betyde for danskerne helt konkret, og hvor dybt det vil forandre det danske samfund og hverdagen for os alle. Hér ligger et voldsomt politisk svigt, kan det siges allerede nu.

Det er heller ikke gjort særligt tydeligt for danskerne, hvor meget en grøn omstilling vil vende den tunge ende nedad socialt. Når først skatter og afgifter skrues voldsomt i vejret for at sikre en bestemt adfærdsregulering, vil det vise sig, hvor asocial den grønne omstilling kan vise sig at blive. Partierne ved det naturligvis godt, men de spiller med fordækte kort. Et eksempel er Enhedslistens udmelding om, at det ganske vist skal være meget dyrere at flyve på ferie til Thailand, men at der så må etableres en mekanisme, der fører penge tilbage til de knap så velstående grupper. Dét udstiller afmagten: Hvis meningen er, at færre skal flyve til Thailand, nytter det ikke at føre penge tilbage, som så kan bruges på flybilletter.

Klimakampen er først lige begyndt. Ingen ved, hvor den ender. Så meget er sikkert: Den kan udløse store konflikter.