Mueller-rapporten vil næppe ændre den destruktive politiske kurs i USA

Dette er en leder:Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads — mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Læs mere om Jyllands-Postens lederskribenter her.

Ihærdigt støttet af politiserende medier har store dele af det politiske liv i USA og Europa gennem mere end to år ventet på, at den særlige undersøger Robert Mueller skulle færdiggøre sit arbejde og aflevere den rapport, der endegyldigt skulle bevise, at Donald Trump og hans kampagnestab under præsidentvalgkampen i 2016 konspirerede med Rusland.

Skuffelsen driver ned ad væggene, fordi USA’s justitsminister William Barr i sin sammenfatning af rapporten konkluderer, at »den særlige undersøger ikke har fundet beviser for, at Trump-kampagnen eller andre med tilknytning til den har konspireret eller koordineret med Rusland i bestræbelserne på at påvirke udfaldet af præsidentvalget i 2016«.

Efter 2.800 stævninger, 500 ransagningskendelser, 230 tilladelser til at beslaglægge kommunikation samt næsten 50 tilladelser til elektronisk overvågning af opkald har Robert Mueller og hans stab på 19 jurister samt 40 FBI-agenter, efterretningsanalytikere, regnskabskyndige og andre eksperter ikke fundet den rygende pistol, som alle præsidentens modstandere har været overbeviste om, ville blive fundet.

Der er ikke tale om nogen frifindelse, som mange tror, da præsidenten ikke har været tiltalt endsige retsforfulgt. Muellers opdrag har været at undersøge, om der var grundlag for retlige skridt mod Donald Trump.

Indtil videre har vi kun justitsminister Barrs sammenfatning og konklusioner at støtte os til, da undersøgelsesrapporten ikke er blevet offentliggjort. Selvsagt skal den offentliggøres for at forhindre mytedannelser, men da dele af den omfatter materiale, som indgår i verserende retssager, vil der gå nogen tid, førend den fulde rapport bliver tilgængelig.

Præsident Trump har straks reageret ved at meddele, at hans uskyld er bevist. Reaktionen er forståelig i betragtning af den massive energi, som alle hans modstandere har investeret i Mueller-undersøgelsen, men der er ifølge justitsminister Barr hverken tale om en frifindelse eller det modsatte.

Trumps trang til at flirte med autoritære og diktatoriske personager som Vladimir Putin, Xi Jinping og Kim Jong-un giver næring til konspirationsteorierne. Med sin kompromisløst konfrontatoriske stil og hæmningsløse brug af Twitter er Trump på ingen måde en forfulgt uskyldighed, og der er næppe grund til at forvente en mere ydmyg adfærd i resten af indeværende embedsperiode. Trump er og bliver Trump.

Om noget bør Mueller-rapporten få demokraterne i Kongressen til revurdere deres politiske dagsorden. Skal tiden frem til præsidentvalget 2020 bruges til nye undersøgelser med henblik på at underminere Trump, eller er tiden kommet til i samarbejde med republikanerne at tage fat på løsningen af de økonomisk-politiske udfordringer i USA?

Desværre peger alt i retning af, at den destruktive politiske kurs vil fortsætte, og her vil toneangivende amerikanske og internationale medier næppe holde sig tilbage. Donald Trump har udfordret og provokeret medierne, hvoraf mange i ord og gerning desværre har vist sig være præcis det, som præsidenten beskylder dem for ved ikke at have en krystalklar adskillelse mellem journalistik og meninger.

Hvad der er grund til at glæde sig over, er, at Robert Mueller har fundet rigelige beviser for, at Rusland udfoldede store bestræbelser, herunder også illegitime, for at påvirke udfaldet af præsidentvalget i 2016. Faktisk så store, at Trump-kampagnen ingen grund havde til at konspirere eller samarbejde med russerne, fordi Kreml i egen interesse udførte det beskidte arbejde – og helt sikkert vil gøre det igen.