Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads – mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof.

Tidligere agenter skal ikke lades i stikken

Forhenværende PET-medarbejdere, som har det skidt, må have den nødvendige hjælp – akkurat som forsvarets veteraner.

Politiets Efterretningstjeneste (PET) hører ikke til de mest åbenmundede institutioner i kongeriget. Det er naturligt nok, eftersom det er en hemmelig tjeneste. På den anden side virker PET mere lukket end tilsvarende organisationer i f.eks. Tyskland og Storbritannien. Det gælder om at finde den rigtige balance.

Denne balance synes helt fraværende i PET’s håndtering af sin tidligere agent, Morten Storm. Denne avis kunne tidligere på ugen fortælle, at Storm, som har opsporet topterrorister for PET og det amerikanske CIA, åbenbart blev ladt i stikken efter samarbejdets ophør. PET har aldrig villet be- eller afkræfte, hvorvidt han var deres mand. Storms afsløringer i Jyllands-Posten i efteråret 2012, hvor han detaljeret dokumenterede sit dramatiske liv, har næppe gjort ham til en afholdt veteran i tjenesten.

Der kan være gode grunde til, at PET ikke vil kommentere eller oplyse om Storms fortjenester: forholdet til udenlandske tjenester. Ønsket om ikke at rykke ud med forretningshemmeligheder. Beskyttelse af aktive eller pensionerede medarbejdere.

I en tid, hvor der er flere tidligere PET-chefer end agenter, som taler over sig, senest Jakob Scharf i en hel bog, bør de, der bogstavelig talt har sat livet på spil for Danmark og den frie verden, ikke glemmes.

Nu har Storm fået at vide, at han lider af posttraumatisk stress-syndrom. Sygdommen er anerkendt som en arbejdsskade af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) under Beskæftigelsesministeriet. Storm har været udsat for »exceptionelt farefulde hændelser« under sin ageren i det islamistiske miljø, skriver AES i en begrundelse. Diagnosen kan føre til godtgørelse og erstatning.

Det er ikke PET’s fortjeneste, at Storm på denne måde får mulighed for at komme videre i sit liv. Tjenesten har heller ikke over for AES villet kaste lys over hans tidligere tilhørsforhold. Derfor har AES lagt bl.a. Jyllands-Postens artikelserie til grund for sin afgørelse.

Vi er altid glade, når avisens journalistik kan bruges konstruktivt, men PET’s håndtering af sin tidligere medarbejder er ikke en statslig tjeneste værdig. Igen: Det er rimeligt, at man vil holde en lav profil omkring aktioner og agenter. Men det er pinagtigt og uforståeligt, at man ikke tager hånd om en tidligere medarbejder, der på grund af sin indsats har det skidt. Det tog nogle år og alt for længe, før forsvaret interesserede sig tilstrækkeligt for soldater, som havde været i krigstjeneste i udlandet. En lignende omsorg bør gælde for pensionerede agenter, selv hvis de ikke altid har opført sig efter bogen. Ifølge Storm har PET sagt, at han for egen regning burde rejse ud af Danmark, fordi der ikke er sikkert for ham her. Det er her, ørerne begynder at falde af.

PET er i sit daglige arbejde sikkert bedre, end mange går rundt og tror, og det kræver noget særligt ikke at kunne tale med familie eller venner om sit job. Det betyder ikke, at tjenesten skal være hjerteløs. Omkring den konkrete sag kunne man f.eks. have meddelt, at den kommenterer man ikke, men at man vil være sig bevidst, at man skal tage sig af sine veteraner. At opgaverne har ændret sig voldsomt – fra Den Kolde Krig til terrortrusler, og at flytningen af fokus har skabt et nyt og anderledes pres på medarbejdere.

Det ville ikke have kompromitteret tjenestens aktiviteter, det ville have haft bred tilslutning i befolkningen og fra politikere, og det ville ikke have kostet alverden i kroner og øre. Det kan stadig lade sig gøre. I en tid hvor der er flere tidligere PET-chefer end agenter, som taler over sig, senest Jakob Scharf i en hel bog, bør de, der bogstaveligt har sat livet på spil for Danmark og den frie verden, ikke glemmes.



Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.