Nedskydningen af Nedim Yasar er et angreb på retten til at vælge frit og til at ytre sig om det

Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads — mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Læs mere om Jyllands-Postens lederskribenter her.

Det danske bandemiljø har tirsdag været præget af to historier – en god og en dybt tragisk. Den tragiske først. Den handler naturligvis om nedskydningen af den 31-årige forfatter og radiovært Nedim Yasar. Han havde en fortid som bandeleder og kriminel, men brød for syv år siden ud og deltog i et af politiets exitprogrammer. Siden da havde Yasar sonet sine fortidige synder og forsøgt at hjælpe drenge og yngre mænd i samme situation, som han selv havde været i. På radiostationen Radio24syv var han kendt som medvært på programmet ”Politiradio”, hvor han ofte fortalte om sin fortid og om banderne. Det gav ham mange fjender i bandemiljøet, og som han fortalte til bl.a. Jyllands-Posten så sent som mandag, så levede han med daglige trusler. De trusler blev ført ud i livet mandag aften, da han forlod en reception for sin egen bog ”Rødder” og kynisk og kujonagtigt blev skudt foran Børnenes Røde Kors, hvor han hjalp udsatte børn, på Hejrevej i det nordvestlige København.

Der er tale om en mand, der har ønsket sig et andet og bedre liv. En mand, der – som han selv sagde – ville vende bandemiljøet ryggen for at blive et bedre forbillede for sin søn og give andre modet til at bryde med banderne. Nedim Yasar blev straffet og henrettet for at lægge sin fortid bag sig og ønske sig en bedre fremtid for sig selv og sin familie. Det og de erfaringer, han havde, valgte han at dele med andre som radiovært og forfatter. Det blev hans død, og i den forstand er nedskydningen ikke kun et angreb på Nadim Yasar, men på retten til at ytre sig og bruge det frie ord.

Mordet på Nedim Yasar er fejt ud over alle grænser og er da også blevet fordømt vidt og bredt. Men det er ikke gjort med det, og her kommer den gode historie ind i billedet. Højesteret viste tirsdag en ny retning ved at underkende by- og landsret, da den besluttede, at lederen af banden Loyal to Familia, den 32-årige Shuaib Khan, skal udvises af Danmark. Den dybt kriminelle Shuaib Khan er dømt for trusler mod politiet og har trods flere tidligere domme for grov og personfarlig kriminalitet fortsat den kriminelle løbebane.

En helt igennem retfærdig og konsekvent dom, som der bør være flere af, hvor det er muligt, i bekæmpelsen af den bandekriminalitet, som har præget de større danske byer de senere år. Til grund for udvisningen lægges, at Shuaib Khan – på trods af at han har tilbragt hele livet sammen med sin familie i Danmark – aldrig har vist sig villig til integration. Han har aldrig søgt om dansk statsborgerskab, og selv om han i forsvaret har forsøgt at overbevise dommerne om, at han ikke har nogen tilknytning til Pakistan, hvortil han udvises, så ejer hans familie fem grunde i landet, hvor han har adresse på en af ejendommene, og ved en ransagning fandt myndighederne et pakistansk indrejsekort, der er gyldigt til 2027 og giver Khan fri indrejse i landet.

Vi har de senere år set en byge af bandepakker, i takt med at de kriminelle banders opgør og kamp om markedsandele er taget til. Det er sket med en brutalitet og fare for almindelige menneskers liv, som er temmelig ukendt på disse kanter. Som borgere og som samfund må vi have en forventning om, at myndighedernes muligheder for at bekæmpe det skærpes endnu mere. Og så må vi som samfund stå endnu mere vagt om muligheden for, at individet kan vælge frit, lægge sin fortid bag sig og benytte sin grundlovssikrede ytringsfrihed til at fortælle om det, så andre ikke ender i samme situation. Alt andet vil gøre Nedim Yasars død endnu mere meningsløs.