Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

Yahya Hassans hjernevask

Den ny antisemitisme: Hassan hævdede i februar i et meget langt digt, at han ikke stoler på nogen eller noget. Men det passer ikke. Han stoler blindt på den palæstinensiske propaganda.

Artiklens øverste billede
Yahya Hassan er ikke bare sprunget ud som politiker, men også som vaskeægte propagandisk, skriver Dan Harder. Foto: Davali Philip,

Yahya Hassan er indiskutabelt ualmindeligt godt begavet. Men intelligens er desværre intet sikkert værn mod uintelligente synspunkter. Og Hassans udtalelser om det israelsk-palæstinensiske problem er både ulogiske, ahistoriske og tydeligvis baseret på et ekstremt ensidigt, prædefineret manuskript, som han ikke selv har forfattet.

Da Yahya Hassan brød igennem lydmuren i 2013, imponeredes vi alle over hans evne og vilje til at vende blikket mod det hykleri og den tankekontrol, der blev praktiseret inden for hans egen kultur. Men i dag viser han sig selv at være offer for samme ensretning. I hvert fald, når det kommer til Israel. Her evner den ellers så skarpsindige unge mand ikke at se tingene fra andre sider end den, han fra barnsben er blevet hjernevasket af.

Hassan hævdede i februar i et meget langt digt, at han ikke stoler på nogen eller noget. Men det passer ikke. Han stoler blindt på den palæstinensiske propaganda. Han har tydeligvis ingen reel indsigt i emnet, men er henvist til at recitere en lang række løgne, som han åbenbart ikke føler trang til at sætte spørgsmålstegn ved.

Nu stiller han op til Folketinget for det nystiftede Nationalpartiet. Det er al ære og respekt værd. Lad os endelig få nogle nye stemmer ind i debatten. Men hvad angår Israel er budskabet desværre ikke nyt.

Yahya Hassan er fanget af historien bagvendt, for det er sådan, den er blevet præsenteret for ham.

»Selvkritikken i de muslimske miljøer i Danmark er fraværende. Islam opfattes som noget, der ikke skal diskuteres,« siger Hassan.

Men præcis det samme burde siges om selvkritikken blandt herboende arabere, når det kommer til den israelsk-palæstinensiske konflikt. Og her er Yahya Hassen ikke nært så klartskuende. Al skyld lægges på Israel, uden nogen fokus på de uendeligt mange fejl, palæstinenserne har begået og fortsætter med at begå:

Den endeløse antiisraelske og antisemitiske propaganda fra det palæstinensiske selvstyres side.

Det evige budskab til palæstinenserne om, at Israel ingen ret har til at eksistere, og at det hele en dag bliver Palæstina.

Den evindelige hyldest af folk, som med overlæg sprænger jødiske børn i luften. Det anses ikke engang for at være forkert i det palæstinensiske samfund!

Og ikke mindst den systematiske historieforfalskning, som Hassan selv – måske uden at vide det – deltager så energisk i.

Yahya Hassans Fidel Castro-agtigt lange politiske tale afsluttedes med en seks minutters tirade imod Israel, fuld af demagogisk retorik, løgn, udeladelser og fordrejelser.

Her giver han Israel skylden for palæstinensisk »vold, had, racisme og fanatisme«, som angiveligt skulle være en naturlig reaktion på Israels ditto.

Historisk set forholder det sig dog ganske anderledes, da Palæstina-mandatsjøder allerede i 1920'erne og 1930’erne var nødsaget til at forsvare sig imod palæstinensiske araberes angreb på jødiske civile. Det var araberne, der afviste FN’s delingsplan og angreb Israel fra alle sider i 1948. Også besættelsen af Gaza og Vestbredden er en konsekvens af tre arabiske staters opmarch af tropper ved Israels grænser og medfølgende proklamationer om udslettelse af den jødiske stat.

Yahya Hassan har fanget historien bagvendt, for det er sådan, den er blevet præsenteret for ham, og han gør intet forsøg på at nuancere sin opfattelse.

Hans smædeskrift mod Israel fortsætter med en lang række påstande, der alene har til formål at dæmonisere israelere og zionister som dårlige mennesker.

Han kommer naturligvis også med de sædvanlige beskyldninger om israelske krigsforbrydelser begået under Gaza-krigen sidste år, selvom enhver dokumentation for de uhyrlige anklager mangler. Selv Amnesty International har haft overordentlig svært ved at finde beviser for israelske angreb rettet mod civile med overlæg.

Hassan håner israelerne for ikke at turde sende deres ”teenagesoldater” dybt ind i Gaza. Og her har han delvis ret. Israel nøjedes med at sende landtropper et lille stykke ind i Gaza for at ødelægge Hamas’ tunnelinfrastruktur. Den relative tilbageholdenhed var udtryk for bekymring for meget høje tabstal på israelsk side. Sådan tænker man i demokratier. Man kerer sig om sin befolkning. Modsat i fascistiske diktaturer som Hamas-regimet, der uden at blinke bruger egen civilbefolkning som kanonføde, med det ene formål at generere negativ propaganda for Israel.

Propaganda, som Yahya Hassan efterfølgende kan angribe Israel med fra sin talerstol i Danmark. Hamas og Yahya Hassan yder således hvert sit bidrag til kampen mod Israel og jøderne.

Bunden skrabes med Hassans anklage om Israels »voldtægt af fængslede børn«. Den er så infam, at han næsten ligeså godt kunne have gentaget den traditionelle antisemitiske anklage om jøders brug af kristne børns blod i det usyrede brød, der spises under den jødiske påske.

I dag viser han sig selv at være offer for den samme ensretning... Han stoler blindt på den palæstinensiske propaganda.

Men hvad er så Yahya Hassans fremtidsvision for Israel og Palæstina? Jo, det giver han også et bud på i talen:

»Der findes ingen tostatsløsning. Der findes blot én enstatsløsing, lige for alle.«

Det er et ekstremt standpunkt, der desværre deles af mange palæstinensere. Implikationen er enden på den jødiske stat, hvilket da også lader til fortsat at være palæstinensernes mål.

Hassan er ikke bare sprunget ud som politiker, men også som vaskeægte anti-Israel-propagandist, med alt hvad det indebærer af løgn, manipulation og fordrejning. Og ikke mindst vilje til at sætte sin egen integritet over styr – en integritet, der ellers har været et af Hassans varemærker.

Der er brug for arabisk fri- og nytænkning, også på dette område. Men så langt rækker Yahya Hassans ellers udmærkede evner tilsyneladene ikke.

I kampen mod Israel har de arabiske diktaturer fremelsket en ny antisemitisme, som gennemsyrer hele den arabiske verden – inklusiv de arabere, der lever i frie, demokratiske lande som Danmark. Det er grunden til, at jøder bliver angrebet og myrdet rundtomkring i Europa i dag.

Yahya Hassan kunne hjælpe med at modarbejde den antiisraelske indoktrinering, som inficerer herboende araberes sind med jødehad. Men i stedet vælger han at puste yderligere til ilden.

Han holder sig stædigt til den palæstinensiske tradition med at fralægge sig ethvert ansvar for deres part i konflikten. Men sålænge palæstinenserne ikke vil påtage sig et ansvar, bliver de aldrig frie.

Det er trist, at et parti stiftet af muslimer, og med en palæstinensisk frontfigur, lægger hårdt ud med hadefuld tale mod Israel. Det ville have været så forfriskende med en ny melodi.

Dan Harder er redaktør for Israel-Online.dk, Frederiksberg

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.