Grøn energi med handelspolitikken

Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

Regeringen fremlægger i dag en ny handelspolitisk strategi. Den skal både bidrage til at skabe arbejdspladser og velstand i Danmark, hvor 700.000 danskere i dag er beskæftiget i eksporterhverv og omfanget af eksport udgør 54 pct. af vores BNP. Og så skal handelspolitikken bidrage til grøn vækst og fremme udviklingen i verdens fattige lande.

Det handelspolitiske billede har ændret sig grundlæggende siden lanceringen af den seneste handelspolitiske strategi i 2007. Især to forhold står markant frem. Verden blev i foråret 2008 kastet ud i en omfattende finansiel og økonomisk krise, der også har medført en øget tendens til protektionisme. Det har haft alvorlige konsekvenser for den globale økonomi, som vil præge vores verden i mange år frem. I samme år brød forhandlingerne i WTO om en global frihandelsaftale sammen. Det har ikke siden da været muligt at puste nyt liv i forhandlingerne om en samlet global aftale. EU har i stedet øget sit fokus på de bilaterale frihandelsaftaler og ventes ved udgangen af 2013 bl.a. at have åbnet forhandlinger med Japan og USA.

I strategien lægger vi konkrete bud frem på, hvordan vi bedst sikrer Danmarks velstand og nationale interesser i fremtidens globale økonomi, hvor vi som land og som en integreret del af Europa kommer til at stå over for store udfordringer. Vi skal formå at skabe arbejdspladser og økonomisk vækst i Danmark under svære økonomiske betingelser, som stiller skærpede krav til vores produktivitet, konkurrenceevne og omstillingsparathed. Men vi skal samtidig også være meget ambitiøse på det handelspolitiske område, hvis Danmark skal blive en vindernation i globaliseringen, og vi skal bidrage til at skabe en bedre verden.

Vores naboer Tyskland og Sverige er kendt for deres biler, maskiner og anden industri. Danmark er især kendt for sin stærke fødevareproduktion, grøn teknologi, rederier, design, it og vores medicinalvirksomheder. Vi baserer i høj grad vores velstand på udvalgte nicher, handel og service. Vi har et godt øje for, hvad andre har brug for og vil få brug for i fremtiden. Det har vi levet flot på i mange år.

Det, vi nu skal sørge for, er, at vi opnår markedsåbninger til de økonomier, hvor hovedparten af den fremtidige vækst vil finde sted. EU-Kommissionen forudser, at 90 pct. af den globale vækst vil ligge udenfor EU i de næste 10-15 år, heraf 1/3 alene i Kina.

En række nye tendenser i verdenshandlen har stor betydning for dansk økonomi. Der er en forskydning i gang i økonomien fra OECD-landene i retning af de nye vækstøkonomier, mens Europa har svært ved at få gang i væksten.

Samtidig bevæger en række af de fremvoksende økonomier sig støt opad i indkomstniveau. Efter at Kina for 20-30 år siden valgte at begynde generelle økonomiske reformer og at nedbringe en række handelsbarrierer, har den medfølgende accelererede vækst således trukket mere end 300 mio. mennesker op over fattigdomsgrænsen. Desuden ventes øget økonomisk vækst i Afrika i løbet af de kommende årtier at sende millioner af mennesker ud af fattigdom.

Midt i optimismen må vi ikke glemme, at der stadig er en lang række lande, især de fattigste, som har behov for hjælp også på mellemlangt sigt. Derfor har regeringen fra begyndelsen haft den overordnede målsætning at fremme fair og fri international handel, som kommer hele verdensøkonomien og især de fattigste lande til gode. Verdenshandelsorganisationen WTO er et vigtigt redskab i den sammenhæng. Her har det internationale samfund i over 10 år forsøgt at blive enig om en samlet pakke, der primært skulle være til fordel for udviklingslandene.

Det er desværre gået alt for trægt, og det har været småt med reelle fremskridt i de globale frihandelsforhandlinger. Det skyldes bl.a., at WTO hviler på et konsensusprincip, hvorved alle væsentlige beslutninger kun kan træffes, hvis samtlige 159 medlemslande er enige. Det kan og skal der ikke laves om på, for det er nødvendigt at have alle med om bord, når det drejer sig om multilateral handelspolitik. Men vi vil selvsagt arbejde for, at WTO bliver så stærk som muligt. Og vi vil gøre vores til, at vi på den kommende WTO-ministerkonference på Bali til december når til enighed om en pakke, der vil være til fordel for de mindst udviklede lande.

Samtidig skal vi bruge handelspolitikken til at bekæmpe den globale opvarmning. Under det danske EU-formandskab i 2012 satte vi klimaforandringerne tilbage på den handelspolitiske dagsorden.

Senere i 2012 blev en række lande inden for det økonomiske samarbejde i Asien-stillehavsregionen (APEC) enige om en bred aftale, som sænker tolden på visse grønne varer, og dermed gør det billigere at handle med de varer, der kan afhjælpe klimaproblemerne – for eksempel dele til vindmøller og solceller. Vi vil godt gøre aftalen endnu bredere og bringe den ind i WTO. Det bør kunne lade sig gøre, fordi det er i vores fælles interesse. Og der er fortilfælde, vi kan bruge.

En række lande blev allerede i 1996 enige om at gøre det samme med it-teknologi. Her var det også åbenlyst, at det var i vores fælles interesse. Og handlen med it-varer er siden da steget voldsomt.

De internationale handels-og investeringsstrømme bliver også stadig mere komplekse. Dette afdækkes i en ny analyse fra OECD om handlen i globale værdikæder. Her fremgår det, at hver gang Danmark eksporterer for 100 mio. kr., vil knap 70 mio. kr. repræsentere dansk værdiskabelse, mens de resterende 30 mio. kr. reelt er værdien af importerede input, som indgår i produktionen af dansk eksport. Med andre ord er god adgang til import en vigtig faktor for Danmarks internationale konkurrenceevne og eksport.

Ved at følge værditilvæksten langs kæderne fra start og til endelig anvendelse fås et mere nuanceret billede af, hvem der er de endelige aftagere af dansk eksport.

Når der ses på endelig anvendelse, er USA Danmarks største eksportmarked. USA overhaler således både Tyskland og Sverige, hvilket afspejler, at en betydelig del af dansk eksport består af halvfabrikata, som efter viderebearbejdning i f.eks. Tyskland reeksporteres. Også Kina rykker højere op på listen over danske eksportmarkeder fra en 10. plads til en 6. plads. Dermed har den økonomiske udvikling i disse lande i større grad betydning for dansk eksport, end traditionel handelsstatistik umiddelbart tilsiger.

Danmark har derfor også stor interesse i, at EU forhåbentlig snart går i gang med forhandlinger om bilaterale frihandelsaftaler med USA, ligesom EU allerede forhandler med Japan og en lang række andre lande. Når de aftaler kommer på plads, vil de få en stor effekt på væksten og jobskabelsen i Europa.

EU-Kommissionen vurderer, at der for EU kan ligge en gevinst på minimum 2 mio. job og et bidrag til den økonomiske vækst på mindst 2 pct. af EU’s BNP. Aftalerne har derfor samlet set et stort potentiale for dansk økonomi.

Et tæt parløb med danske virksomheder er imidlertid en forudsætning for, at det kan lykkes. Vi har løbende brug for deres input og iagttagelser ude på eksportmarkederne, så vi kan slå i bordet i EU eller over for de pågældende handelspartnere, hvis danske virksomheder udsættes for ulovlige handelsbarrierer eller diskriminerende hindringer, der har til hensigt at begunstige lokale firmaer. Vi er også i tæt dialog med danske virksomheder om deres sociale ansvar. Hensyn til miljø og ressourcer indgår allerede som vigtigt konkurrenceparameter for Danmark. Den forfærdelige katastrofe den 24. april i Bangladeshs hovedstad Dhaka, hvor en otte etagers bygning med tekstilproduktion kollapsede, viser, at der er brug for, at virksomheder holder et skarpt fokus på deres leverandører. Derfor vil regeringen også både stille krav om og hjælpe danske virksomheder til at opnå bedre sociale og miljømæssige vilkår på fjernmarkederne. Danske virksomheder er stærke inden for bl.a. klima- miljø- og ressourceansvarlighed, sundhed og velfærd. Det skal vi bruge offensivt i handelspolitikken.

Vi skal føre en aktiv og balanceret handelspolitik. Målet er den fortsatte fremtidssikring af det danske velfærdssamfund både med hesyn tilvelstand og arbejdspladser. Danmark skal som en lille, åben økonomi være blandt de ledende kræfter i at arbejde for liberalisering af verdenshandlen.

Vi skal vel at mærke gøre det på en måde, så vi både fokuserer på vækst og beskæftigelse i Danmark og på de bredere hensyn om at fremme en bæredygtig udvikling i verdens fattige lande.