Derfor er det umuligt for Folketinget at forbedre det skandaleramte Familieretshus
Familieretshuset har slet ikke evnet at iværksætte den aftale, Folketinget lavede på område – og som kunne have været til stor gavn for de mange udsatte børn og familier.
Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.
Mette Frederiksen har i årevis fremhævet, at hun er »børnenes statsminister«. Børn i konfliktfamilier med massive problemer skulle have bedre vilkår i Danmark. Ret til samvær med begge forældre, nogle skulle bortadopteres »til kærlige familier« mv.
Når familier og kommuner ikke kan finde løsninger, skal Familieretshuset, der er den øverste myndighed, finde og iværksætte hurtige og rigtige løsninger.
I 2019 blev Familieretshuset oprettet som erstatning for statsamterne. Loven om Familieretshuset indeholder en række vejledende tidsfrister for forskellige elementer i en sag. Sager skulle afgøres ensartet med høj faglig kvalitet uden lange ventetider. Langsommelig sagsbehandling og usikker faglighed er gift for børns muligheder for trivsel og læring.
Talrige enkeltsager og officielle rapporter har imidlertid vist, at Familieretshuset slet ikke lever op til de berettigede forventninger fra Folketinget.
F.eks. hedder det i Statsrevisorernes beretning fra den 19. februar 2024: »Det er foruroligende, at Socialministeriet og domstolene under Justitsministeriet trods flere ekstra bevillinger ikke har sikret tilfredsstillende effektivitet og udvikling i produktiviteten i sagsbehandlingen i det familieretslige system.«
Og videre: »Statsrevisorerne konstaterer, at Folketingets målsætning om at sikre et bedre og mere sammenhængende forløb for børn og forældre i vanskelige samlivsbrud ikke er opnået.«
For at løse de massive problemer indgik regeringen og Folketinget en »aftale om et forbedret familieretligt system« i november 2023. Den omfattede samtlige politiske partier og beskriver i detaljer, hvad ønskerne var, og hvad der konkret skulle implementeres i Familieretshuset.
Et hovedpunkt var de såkaldte sagkyndige erklæringer. »Sagkyndige erklæringer om forælders/forældrenes forudsætning for at tage vare på barnet … udarbejdes i dag alene i mindre omfang.« … »Det er afgørende for partierne, at der så tidligt som muligt sættes ind over for samarbejdeschikane … Derfor øges og udbygges anvendelsen af de sagkyndige erklæringer med aftalen«.
Sagkyndige erklæringer – udarbejdet af psykologer – indgår i familierettens afgørelse om forældremyndighed, barnets bopæl, om samvær og om tvangsfuldbyrdelse. De retter sig mod parternes evne til at tage vare på omsorg og ansvar for barnet.
De centrale elementer i omsorgs- og forældreevne er meget præcist beskrevet i Socialstyrelsens retningslinjer for udarbejdelse af forældrekompetenceundersøgelser fra 2025.
Som centrale elementer nævnes kognitive funktioner, personlighedsfunktion, kapacitet til affektregulering, niveau for mentalisering, indlevelsesevne m.fl. Disse afgørende elementer vurderes bl.a. gennem psykologisk testning og mentaliseringsbaserede vurderingsinstrumenter udarbejdet af internationale forskere og klinikere.
Folketinget understreger herudover behovet for »relevant efteruddannelse«, og at der udarbejdes en faglig guideline for at højne fagligheden, og at der »udvikles en mindre omfattende undersøgelsesform, der fortsat skal leve op til den nødvendige faglige kvalitet«.
Dette gælder især de såkaldte børnesagkyndige undersøgelser, hvor samspilsobservationer er vigtige. Videnskabsinformerede samspilsobservationer findes endnu ikke i Familieretshuset. Som det eksplicit omtales i Folketingets aftale: »Grundig udredning af de komplekse sager er et grundelement med den familieretslige reform.«
Før aftalen blev sagkyndige erklæringer og børnesagkyndige undersøgelser alene udført af eksterne psykologer, som der er alt for få af, og som ikke i alle tilfælde er højt specialiserede.
»Partierne har noteret sig, at dette skyldes en strukturel udfordring med mangel på eksterne private psykologer, og at det betyder ventetid for familierne. Derfor skal Familieretshuset i perioden 2024-2027 hjemtage de børnesagkyndige undersøgelser mv.«
Det var et ubetinget og lovende fremskridt på området, hvor Familieretshuset skulle implementere Folketingets aftale.
I foråret 2024 blev der ansat 10 psykologer internt i Familieretshuset, der skulle nedbringe de helt uacceptabelt lange ventelister. Denne del af aftalen kostede omkring 50 mio. kr. af aftalens 129 mio. kr.
Psykologerne blev straks sat til opgaverne uden en specialiseret baggrund og uden mulighed for en tilstrækkelig efteruddannelse og oplæring. Hele situationen svarer til, at Folketinget aftalte, at 10 praktiserende læger med en kort efteruddannelse skulle udføre højt specialiserede kræftoperationer, som der mangler kapacitet til.
Lægeforeningen og flere ville protestere, og det ville selvsagt medføre samme skandaløse forhold som dem i Familieretshuset – over for stærkt udsatte børn og familier. Psykologforeningen og andre var passive over for faglige kvalitetskrav, der kunne hjælpe psykologerne.
Straks i 2024 begyndte psykologer, funktionslederen og de ansvarlige supervisorer at gøre anskrig. Talrige skriftlige henvendelser med advarsler og konstruktive faglige forslag til Familieretshuset om, hvordan den opdukkende skandale kunne afværges, blev ikke besvaret.
En henvendelse til socialminister Sophie Hæstorp den 11. december 2025 forårsagede meget senere et møde med en ny funktionsleder og en fuldmægtig fra Familieretshuset. Mødet belyste de faglige muligheder for en forbedring i ellevte time. Men helt uden resultat.
Efter flere måneder kommer der svar fra ministeren den 23. februar 2026, hvor det konkluderende hedder: »På baggrund af Familieretshusets redegørelse finder ministeriet ikke anledning til at foretage sig yderligere.«
Så 12 dage senere – den 10. marts 2026 – kommer der en meddelelse fra Familieretshuset, at alle interne psykologer opsiges fra den 1. juli 2026, og de resterende midler overføres til andre aktiviteter.
Den stærkt kritiserede og »foruroligende sagsbehandling i det familieretslige system« fra før 2024 er således fuldt ud tilbage. Hvor den utilfredsstillende betjening fra eksterne psykologer nu igen er den eneste mulighed. Uden faglig hjælp, styring og kontrol. Stik imod Folketingets udtrykkelige ønsker. Familieretshuset har slet ikke evnet at iværksætte Folketingets aftale, som kunne have været til stor gavn for de mange udsatte børn og familier.
Hvad er løsningen nu?
Der er to organisatoriske muligheder, der kan kombineres. 1) At bevilge pengene en gang til og sørge for en rolig implementering med solid efteruddannelse, tæt sagssupervision og klar psykologfaglig ledelse. Det vil sikre en høj intern faglighed i Familieretshuset. Om få år med metodeudvikling, høj produktivitet og faglighed, der stabilt kan videreformidles til nytilkomne ansatte. Eller 2) Familieretshuset kan definere – med hjælp fra landets eksperter i udredning af forældrekompetencer – hvilke specialiserede færdigheder og produktivitetskrav der skal stilles til eksterne leverandører. Dette vil kræve en guideline med fastlagte faglige krav til efteruddannelse og sagssupervision, som skal kontrolleres.
Så længe Folketinget indgår aftaler og bevilger penge til Familieretshuset uden disse faglige krav til indhold og samarbejde, kommer vi med sikkerhed ingen vegne.