Specialstyrker har brug for politisk prioritering
Politikerne bør opprioritere specialoperationsstyrkerne og derved forberede Danmark på hele spektret af fremtidens mange uforudsigelige trusler og potentielle katastrofer.
Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllandsposten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.
Danmark har brug for specialoperationsstyrker (i daglig tale SOF) i en uforudsigelig verden. Og dansk SOF har brug for politisk bevågenhed. Uden politisk prioritering af SOF bliver Danmark ikke parat til udfordringerne. Nu opruster vi ensidigt mod øst og nord. Det indsnævrer de globale handlemuligheder markant, især mod syd. Det øger behovet for SOF.