Fortsæt til indhold
Kronik
Preben Bang HenriksenMF, (V), formand for Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne
Sofie Carsten NielsenMF, (Radikale), medlem af Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne
Karina LorentzenMF, (SF), medlem af Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne
Dennis FlydtkjærMF, (DF), medlem af Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne
Bjørn BrandenborgMF (S), medlem af Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne

Spørgsmålet er, hvor meget danskerne har ud af et kontroludvalg uden egentlig mulighed for at kontrollere FE og PET

Udvalget vedrørende efterretningstjenesterne – i daglig tale kontroludvalget – savner beføjelser, der vil være relevante at have, når man skal holde øje med FE og PET. I hvert fald er det en forkert opfattelse, når nogle tror, at udvalget kontrollerer, hvad der sker i tjenesterne.

Folketinget etablerede i 1988 Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne og fastsatte samtidig regler om udvalgets virksomhed. Men hvor meget gavn har den danske befolkning egentlig af et udvalg uden kontrol, uden reaktionsmuligheder og for den sags skyld uden ytringsmuligheder, spørger indlæggets skribenter. Tegning: Rasmus Sand Høyer

Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllandsposten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

Alle lande i verden har deres eget efterretningsvæsen. I Danmark er efterretningsvæsenet som udgangspunkt opbygget i to enheder: Politiets Efterretningstjeneste (PET), der som udgangspunkt opererer med trusler inden for Danmarks grænser, samt Forsvarets Efterretningstjeneste (FE), der i det væsentlige holder øje med de trusler, der fra udlandet rettes…