Coronavirusset har skabt en formynderstat

Pandemien har ført til tilsidesættelse af basale menneskerettigheder og til indførelse af en formynderstat, vi ikke har set før i Danmark. Der har ikke været den mindste etiske analyse af, om det nu også var berettiget.

Det er det ikke. Det seneste eksempel blev bragt i Jyllands-Posten 28/11. Ældre, der bor i egen bolig på et plejehjem, bliver tvunget til at vælge bare ét familiemedlem, de må få besøg af. Det skader dem naturligvis. Sundhedsminister Magnus Heunicke udtaler, at man er nødt til at passe ekstra godt på beboerne, fordi en tredjedel af alle covid-19-dødsfald er set på plejehjemmene.

Dette formynderi over for personer, som er myndige og har ret til selvbestemmelse, kan ikke forsvares. I udgangspunktet er paternalisme en god ting, fordi det drejer sig om at varetage andres interesser bedst muligt, men der findes tre grader af paternalisme:

Det er ægte paternalisme, når forældre drager omsorg for deres børn, eller når en værge varetager en umyndiggjort dement persons interesser.

Det er opfordret paternalisme, når en patient står over for forskellige valg og beder lægen om at tage beslutningen.

Det er uopfordret paternalisme, når en psykiatrisk patient har frabedt sig medicin, men alligevel bliver tvangsmedicineret ”for sit eget bedste”. FN’s handicapkonvention, som Danmark har ratificeret, har henstillet til alle stater om at afskaffe dette overgreb.

Uopfordret paternalisme er et overgreb, der ikke burde forekomme. Heunicke begrunder sit overgreb med noget faktuelt, men den går altså ikke. Så kunne man også forbyde alle unge mænd at køre bil, fordi de fleste dødsfald i trafikken sker blandt unge mænd.

Mange ældre har meget lidt tid tilbage af livet, hvilket de godt ved, og de vil hellere løbe en let øget risiko for at blive smittet end at undvære at se og kramme deres kære. Det giver Heunicke