Fortsæt til indhold
Kronik
Nana Langhoffcand.mag. i kommunikation, København

Der er stadig tabuer i MeToo-debatten

Sexchikane er ikke noget, der blot foregår i virksomheden, i pressen eller i hovedet. Det foregår i hjertet. Og der skal flere nuancer til, hvis vi skal problemet til livs. Det har enorme konsekvenser at sige fra og køre en sag. Det ved jeg af personlig erfaring.

Deres forsvar var, at jeg var en løgner, der ville udnytte virksomheden for penge. At det var mig, der havde forsøgt at forføre chefen, og ikke omvendt. Da juristen tilføjede, at endnu en chef også havde taget på mig flere gange, var responsen den samme, selv om der var vidner. Alt, jeg havde frygtet, blev til virkelighed. Tegning: Rasmus Sand Høyer

Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllandsposten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

Skræmmekampagner har sjældent givet mig andet end mareridt, og jeg kunne sagtens skildre, hvordan en tidligere chef gnubbede sit skridt op ad mig, slikkede mig bag ørene og forsøgte at kysse mig. Hvordan han fortalte, at det hele havde været nemmere, hvis jeg bare var startet med at tage hans pik i munden. Men hvad nytter splatterbilleder, når de falder…