Den cirkulære førertrøje skal på

Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllandsposten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

Vi gør det alle sammen allerede. Lever mere og mere cirkulært.

I hvert fald når vi drikker en kold øl i sommersolen eller nyder en sodavand på altanen eller terrassen. For når flasken eller dåsen er tom, går vi ned til den nærmeste kiosk eller supermarked og får pant for den. Dét er faktisk cirkulært. Det er cirkulært, fordi du og jeg gør det, returraten er helt oppe på 90 pct., og fordi der er et effektivt system bagved, som sikrer indsamling, og at gamle flasker og dåser genbruges og bliver til nye osv.

Vores ambition er, at Danmark bliver et foregangsland i at gentænke den måde, som vi designer, producerer og forbruger på og ikke mindst indsamler og genbruger på. Den lineære model, hvor man bruger primære ressourcer til at fremstille produkter, og kasserer produkterne bagefter, har bragt os velstand og velfærd, men den er døende. Danmark kan blive rollemodellen, som de andre lande ringer til, når den lineære model kortsluttes, fordi vi danskere ved, hvad cirkulær økonomi er.

En anden grund til, at vi er så optimistiske, at vi tror på, at danskerne kan tage førertrøjen på i fremtiden, er, at vi har et ganske højt uddannelsesniveau og generelt en ret stor omstillingsevne. Det skaber optimale forudsætninger for at blive dét land, der viser de andre, hvad der er sund fornuft, men også et godt forretningspotentiale.

I dag er cirkulær økonomi dog meget mere end ansvarligt forbrug og returflasker. Særligt den cirkulære bioøkonomi har meget store potentialer, der kan flytte forbrugeren – og Produktionsdanmark – i en langt mere bæredygtig retning. Cirkulær bioøkonomi handler kort sagt om at få mest muligt ud af de biologiske byggesten – f.eks. ved at have en så høj recirkuleringsgrad som muligt – eller ved at opgradere restprodukter fra produktionen til højværdiprodukter og energi.

Det kræver helt nye værdikæder; f.eks. for landbrugsafgrøder, der udnytter fotosyntesen bedre eller ved at erstatte materialer med fornybare ressourcer og energi. Det handler i høj grad om at få cirklen sluttet og få de biologiske materialer og næringsstofferne tilbage til det biologiske kredsløb.

Den skønne sideeffekt er, at smartere udnyttelse af ressourcerne betyder mindre miljøbelastning, herunder klimabelastning og ikke mindst fortrængning eller erstatning af fossile råstoffer. I mange situationer betyder det et plus på både den grønne og den sorte bundlinje.

Det ligger nærmest i fødevareerhvervets dna både at gøre en god forretning og samtidig finde de bedste og mest ressourceeffektive løsninger. Erhvervet har altid tænkt i ressourceeffektivitet og recirkulering – blandt andet ved at bruge teknikker og systemer, der øger udbytter i mark- og skovbrug, høj udnyttelse af foderet i stalden, gødningen på marken og ved at minimere tab og affaldsdannelse i alle led i produktionskæden. F.eks. har erhvervet formået igennem de seneste 25 år at øge produktionen med mere end 30 pct., samtidig med at f.eks. udledningen af drivhusgasser er faldet med ca. 20 pct.

De biobaserede materialer kan også understøtte et bæredygtigt forbrug og produktion på nye innovative måder. Carlsberg Gruppen har med bæredygtighedsprogrammet Together Towards Zero sat mål for at eliminere CO₂-udledning og halvere vandforbruget på sine bryggerier inden 2030. Det er bare to ud af fire områder, hvor en koncern som Carlsberg kan gøre den største forskel.

Carlsberg Circular Community er et andet eksempel på den nytænkning, der er brug for, hvis vi for alvor skal lykkes med at få omsat både forretningspotentialet og det miljømæssige potentiale, der ligger i den cirkulære økonomi, men også et godt eksempel på, hvordan partnerskaber på tværs af virksomheder og forskningsinstitutioner kan levere resultater. Carlsberg Circular Community skaber innovative, cirkulære og kommercielt orienterede løsninger i tæt interaktion med andre partnere. Især ét projekt har vakt megen opmærksomhed de seneste par år: en fuldt biobaseret flaske – the Green Fiber Bottle. Målet er at skabe en flaske, der er lavet på biobaserede materialer, samtidig med at den lever op til de strenge kvalitetskrav, virksomheder sætter for alle sine produkter. Det er et projekt, der åbner for nye muligheder, og vi ville elske, hvis Danmark blev det land, hvor den nye fiberflaske blev lanceret først.

Der findes derudover mange små bryggerier, der går i cirkulær retning og leverer restproduktet mask fra sin ølbrygning til brug i mad m.v.

Vurderingerne fra den internationale tænketank Ellen MacArthur Foundation går på, at det danske bnp i 2035 kan øges med op til 1,4 pct., skabe over 11.000 job, styrke dansk eksport og markant reducere materialeforbruget inden for en række sektorer. Alene for fødevareindustrien vurderes det, at en satsning på cirkulær bioøkonomi vil kunne give en nettoværdi på 3,4-5,7 mia. kr. pr. år i 2035.

Regeringens Advisory Board for cirkulær økonomi kom sidste år med en lang række anbefalinger til, hvordan vi kommer videre ad den vej, ligesom det nationale bioøkonomipanel er i fuld gang med at se på potentialer for bioraffinering, græs, proteiner osv.

I Landbrug & Fødevarer er vi og vores medlemmer stærkt optaget af den udvikling. Det gælder også vores medlemsvirksomheder, der er involveret i mange aktiviteter, som bidrager til det cirkulære. Det er eksempelvis projekter, der omhandler effektivt vandforbrug og ”vandløse mejerier”. Når valle fra mælkeproduktionen går fra at være et restprodukt til at blive til værdifulde proteiner. Når kartoffelrester bliver til værdifulde proteiner eller spildevand fra kartoffelmelproduktion kan blive til bioplast, slagteriaffald, der bliver til biodiesel osv.

Målet er, at der skal sættes fokus på videreudvikling af nye, bæredygtige værdikæder inden for bioøkonomien i Danmark – naturligvis til gavn for økonomien, beskæftigelsen, miljøet og klimaet. Og det er netop de mål, som Landbrug & Fødevarer mener skal understøttes og udvikles.

Det kalder på handling, viden, udvikling og partnerskaber. For vi har langtfra fundet alle de fantastiske løsninger, der er derude. For vi ved allerede nu, at vi kan spare endnu mere på ressourcerne, og at der stadig er mange ting, vi kan gøre endnu smartere.

Der er et væld af udfordringer, men også store muligheder for helt nye forretningsområder, der kan skabe vækst og indtjening for landmænd og virksomheder i hele landet.

Vi skal hele tiden udvikle os. Men det kræver gode vilkår og et hjemmemarked at udvikle de cirkulære løsninger på. Hvis vi har det, får vi netop mulighed for at styrke en eksport, der bidrager til både vækst, velfærd, danske arbejdspladser og til at løse globale miljø- og klimaudfordringer.

Når vi har sat os sammen i dag for at skrive disse linjer, er det ikke kun for at minde danskerne om, at vi faktisk er cirkulære allerede, men for at illustrere, at der er behov for et bredt samarbejde, som involverer en bred vifte af erhvervet, politikere, myndigheder, organisationer, forskere og forbrugere for at skabe de rigtige rammer og løsninger, men vi mangler flere konkrete forslag til, hvordan spild kan blive til ressourcer og nye forretningsmuligheder.

Derfor har Landbrug & Fødevarer bl.a. lanceret et katalog med otte konkrete forslag til cirkulær omstilling. En af anbefalingerne fra Landbrug & Fødevarer handler om effektiv udnyttelse af vand. Fødevareproduktion kræver meget vand, og det gælder også ølbrygning. Eliminering af vandspild og mere genbrug af vand står derfor højt på vores fælles dagsorden i omstillingen til en cirkulær økonomi, og tænk blot på, hvilke konkurrencefordele dette område kan give os i en verden med knappe vandressourcer. Men diskussionen ender ikke her.

Vores nye alliance tog den cirkulære førertrøje på, da vi på årets Folkemøde på Bornholm slog fast, at der er brug for at klargøre, hvad forventningerne er til virksomhederne, og hvad virksomhederne forventer af politikerne for at alle kan gå i cirkulær retning. Men også at vækst og bæredygtighed kan gå hånd i hånd, og vi vil vise, hvordan man forener en grøn og sort bundlinje.