Vækstfantasien har brug for et wakeup-call

I anledning af tænketanken CEPOS’ årlige vækstkonference i dag, hvor blandt andre statsminister Lars Løkke Rasmussen og økonomiminister Simon Emil Ammitzbøl vil være til stede, vil jeg gerne slå et slag for, at vi begynder at tænke den sociale og miljømæssige bundlinje med, hver eneste gang vi taler om økonomisk vækst.

I de sidste årtier er der kommet større og større fokus på økonomisk vækst, og vi er nu nået et punkt, hvor det næsten virker til at være blevet et mål i sig selv. Det behøver ikke længere at forklares, hvorfor vi skal have økonomisk vækst. Det skal vi bare.

Bedre velfærd?

Den tilsyneladende selvforklarende sandhed vil jeg gerne udfordre. For ja, gennem tiden har den økonomiske vækst i Danmark ført til mere og bedre velfærd. Især i første del af det 20. århundrede var den økonomiske vækst med at hæve livskvaliteten i takt med, at flere og flere fik adgang til toilet og bad i lejligheden, rigelig mad på bordet og siden også computer og tv i stuen. 

Nu står vi så i det 21. århundrede, og den materielle velstand, som den økonomiske vækst har givet os, har bredt sig til det meste af samfundet. Der er stadig fordelingsmæssige udfordringer i Danmark, men overordnet set er vi et rigt land. Til gengæld fylder stress, angst og depression mere og mere i vores hverdag, og netop de former for mistrivsel kan vi ikke producere os ud af.

Priskrig mod bunden

Alt for ofte fører den øgede konkurrence, der driver det nuværende vækstparadigme, nemlig til det modsatte af trivsel. Det handler alt for tit om effektivisering og priskrig mod bunden, hvilket går ud over kvaliteten, klimaet og de ansatte i virksomhederne. Og vi ser konsekvenserne, når mennesker dør under fabriksbrande i Indien, fordi sikkerhedsforanstaltningerne og arbejdsforholdene er for dårlige. Og når antallet af klimaflygtninge i verden bare stiger og stiger, fordi vores enorme forbrug belaster klodens økosystemer og skaber ekstremt vejr. Det er resultaterne af økonomisk vækst i sin værste form.

Vi bliver derfor nødt til at skrifte fokus. Vi skal stoppe med at tale om økonomisk vækst som et selvforklarende gode, for det er det ikke. I stedet skal vi tale om, hvad den økonomiske vækst skal føre til. Hvad er det for et samfund, vi ønsker at skabe?

Bæredygtigt iværksætteri allerede i gang

I Alternativet ønsker vi en økonomisk vækst, der er socialt og miljømæssigt bæredygtig. En økonomisk vækst, der understøtter den grønne omstilling og skaber gode og meningsfulde liv. Vi skal være langt mere bevidste om, hvilken betydning den vækst, vi skaber, har – ikke bare for den økonomiske, men også den sociale og miljømæssige bundlinje.

Masser af iværksættere og virksomheder er allerede langt fremme i arbejdet med mere bæredygtig vækst, og det er mit håb, at de vil inspirere mange flere til at gøre det samme. For at give deres arbejde med at fremme den bæredygtige vækst et ekstra skub, ønsker vi i Alternativet at støtte miljøteknologiske programmer (MUDP) med flere hundrede millioner kroner årligt, styrke Fonden for Entreprenørskab og gennemføre vores iværksætterpakke, der skal styrke iværksætteri – især det grønne og sociale - med over 500 millioner kroner årligt.

Brug for bevidsthedsskifte

Men faktisk mener jeg, at det allervigtigste er et bevidsthedsskifte i debatten om økonomisk vækst. Vi må ikke tage det for givet, at økonomisk vækst automatisk fører til et bedre samfund og bedre liv. For det er simpelthen forkert. Den eneste måde vi kan sikre, at økonomisk vækst skaber gode og meningsfulde liv er, hvis vi bevidst sørger for at medtænke både den økonomiske, den sociale og den miljømæssige bundlinje hver eneste gang, vi taler om vækst. 

Det håber jeg, statsministeren, økonomiministeren og resten af de deltagende på CEPOS’ vækstkonference vil være bevidste om, når de mødes i dag. Jeg vil i hvert fald gøre mit for at blive ved med at minde dem om det.