Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Hvorfor moderne kunst er venstreorienteret

Den moderne kunsts krigserklæring til borgerlighed er nu blevet almindelig som leverpostej. Det er let at overse, at den i sin essens er venstreorienteret.

Gad egentlig vide, hvorfor almindelige småborgerlige danskere føler et vist ubehag ved moderne kunst? Hvor kommer den der fornemmelse af fremmedhed og afstandtagen fra? Svaret er, at lige bag kunstens kryptiske ydre, er den helt fundamentalt en krigserklæring til det borgerlige liv. Det gennemgående greb i tidens kunst er at få beskueren til at se verden på en anden måde. Få os til at opfatte det, vi tog for givet, som løgn. Virkeligheden, der slet ikke er virkelig. Verden i opløsning. Dagligdagsnormer som fascistiske. En mors amning som noget frastødende. Et barneliv fyldt med sex. Familien som ond og undertrykkende. Grimhed hvor vi troede, der var skønhed. Meningsløshed, hvor vi troede, der var mening.

 

Det er jeg sikker på, at langt de fleste danskere intuitivt kan fornemme, men det er straks sværere at beskrive hvorfor. Kunsten er (ofte) subtil, og det bagvedliggende budskab er ikke noget, man umiddelbart kan dechifrere. Ofte ikke engang kunstneren selv.

 

Derfor kan man også opleve den tidligere kulturdirektør for DR, Morten Hesseldahl, i fuldt alvor hævde, at kunsten ikke er venstreorienteret. Dette er samme mand, som gik i brechen for ’1864’ og forfægtede det meget originale synspunkt, at DRs dramaserier faktisk er højreorienterede. Måske er magneten i hans politiske kompas gået i stykker, men argumentet er ikke desto mindre interessant.

 

Ifølge Hesseldahl handler god kunst om at stille spørgsmål ved det vedtagne, åbne muligheder for, at vi kan se verden på en anden måde, at vores private liv kan anskues anerledes og måske vise en ny vej for samfundet. En fin neutral beskrivelse af, hvad stort set al kunst i samtiden forsøger at gøre, men en horribel bedømmelse af, hvad der karakteriserer god kunst. Hvad med skønhed? Evnen til at gengive et moralsk budskab i følelsernes sprog? Eller dygtigt kunsthåndværk? Den slags er der ikke plads til i kulturmandens bud på den gode kunst, og hvis vi tog hans definition alvorligt, ville både renæssancen, guldalderen, ja stort set al kunst lavet før det 20. århundrede have begrænsede eller ingen kvaliteter.

 

Hesseldahls definition på god kunst er selvsagt tåbelig. Men det er ikke desto mindre en meget rammende beskrivelse af kunsten i dag, hvilket er ikke så afslørende! Når systemmanden skal forklare, hvorfor kunst ikke er venstreorienteret, kommer han i virkeligheden til en helt anden konklusion: nemlig at kun venstreorienteret kunst er god kunst. Hans blik er så snævert, at han ikke kan forestille sig andet end den moderne kunst. Den nominelt borgerlige Hesseldals æstetiske tunnelsyn er løjerligt fikseret på og underlagt de røde dogmer – altså at kunsten skal udfore vores konventioner, vores syn på verden og vores levevis. Han tror formentlig, at vi bare har at gøre med nogle tilfældige idealer, der ligesom bare er en vogue nu, og ænser ikke, at det er nogle helt bestemte konventioner, en bestemt moral og en bestemt levevis, kunsten vil gøre op med. Det er det eksisterende. Det borgerlige. Det oprør er nu blevet så institutionaliseret, og det ikke længere er til at få øje på. Et ikke-figurativt billede gør ikke længere op med det figurative, for ingen kan huske, hvordan den figurative så ud! Når god kunst skal defineres, så findes den slet ikke.

 

I det totale fravær af den klassiske (borgerlige) kunst, kan modernismens tilhængere ikke længere opfatte sig selv som et opgør. Når borgerligheden er udraderet fra kunsten, så bliver det venstreorienterede opfattet som apolitisk.

 

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.