Weekendavisens Pernille Bramming medvirker til forfølgelse

Standarden i dansk presse har været, at bliver man voldsomt angrebet, har man krav på at formidle sin version af historien. Weekendavisens (WA) Pernille Bramming har i dag demonstreret, at hun ikke er i stand til at leve op til dette indlysende krav.

Forhistorien er den, at WA den 9. september bragte en artikel, ”Strudsene og de uansvarlige”, hvor bl.a. den liberale opportunist Jarl Cordua blev citeret for at sige følgende:

”Hvis ens politiske projekt er at genere en bestemt religion mest muligt, så er man ikke borgerlig. Så er man nationalist, populist, måske fascist, det er uklart.”

Jarl Corduas klamme udtalelse udspringer af Søren Pinds magtmisbrug, hvor justitsministeren gentagne gange har løjet om intentionerne hos de mennesker, som er kritiske overfor den førte udlændingepolitik. Disse løgne har nu af WA fået ny næring den 9. september, hvor WA lader letbenede Jarl Cordua udtrykke sin smisken overfor den offentlige mening, som udgøres af den politisk korrekte falanks.

Jarl Corduas afsindige påstand om, at ”nogen” (udover kegler på de sociale medier) skulle ønske at ”genere” en bestemt religion mest muligt uden anden grund end egen paranoia er infam, fordi Jarl Cordua således hævder, at kritikere af den førte udlændingepolitik er at sammenligne med ekstremister, ”måske facsister”.

Dén slags skal man have lov at svare på, hvis man er en af dem, der sigtes til. Jeg er en af dem, der sigtes til, og det er udenfor enhver tvivl. Alligevel har Pernille Bramming, debatredaktør på WA, i dag meddelt mig (efter ikke at have svaret på mit indsendte debatindlæg for en lille uge siden), at WA’s spalter er lukket land for mig. Jeg har et svar på mail, hvor Pernille Bramming nægter mig at svare i WA på trods af, at jeg forklarer, at jeg er blevet angrebet og derfor må have ret til genmæle. Jeg ønskede at få trykt bl.a. følgende, der nu ikke får plads i WA’s spalter:

”Jeg er givet en af dem, som i hvert fald Søren Pind havde i tankerne, da han forsøgte at udstandse kritikere af den politik, som justitsministeren for nærværende er medansvarlig for. Jeg må imidlertid skuffe Pind, Cordua og Villemoes. Som formand for partiet Dansk Samling nøjes jeg med at se på virkeligheden, som den udspiller sig herhjemme, og jeg konstaterer, at den må betyde hurtigst mulig standsning af enhver form for indvandring fra den ikke-vestlige verden, særligt fra muslimsk dominerede lande. Hvorpå bygger jeg denne påstand? Såmænd på overvældende dokumentation fra Danmarks Statistik, Rockwool Fondens Forskningsenhed og andre undersøgelser, der dokumenterer de stærkt negative konsekvenser af indvandringen fra den tredje verden. Prøv mig bare i en duel med hvem som helst, og jeg garanterer tørt på til enhver.

Cordua og Pind, stærkt sekunderet af Søren K. Villemoes, er dog kun i stand til at forholde sig til stråmanden om, at nogen mener, at vi er i krig med islam. Nej, det er vi ikke, men vi er vidner til et Danmark, der går Sveriges og Frankrigs vej, hvad angår kriminalitet og almindelig desintegration af samfundsordenen.”

Sådan svarede jeg i alt væsentligt. Jeg var sarkastisk, ikke grov. Jeg - og lad nu være med at påstå, at jeg ikke var og er en af dem, som Søren Pind gerne vil have lukket munden på – bad Pernille Bramming om lov til at svare i WA’s debatspalter, og det har Pernille Bramming nægtet mig.

Weekendavisens debatredaktør Pernille Bramming har ganske frivilligt udstillet sig selv som et menneske, som ikke tåler modsigelse. Pernille Bramming – indehaver af en magtfuld post i medieverdenen – bryder sig ikke om, at de ”forkerte” tager til genmæle, når de bliver svinet til.

Tillykke til Weekendavisen med debatredaktør Pernille Bramming.