Husk nu på, at størstedelen af ofrene for Islamisk Stats terror er muslimer
Ekstremister og folk der vil tage eget og andres liv i kampen mod demokratiet, er ikke kristne, muslimer eller andet. De er først og fremmest de største kujoner af alle.
Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.
Terroren er ikke længere fremmed i Europa, den er virkelig og nærværende. Paris, London, Madrid og Bruxelles. Og hvis man tæller alle forsøg på attentat mod den vestlige verden med, så er billedet endnu mere skræmmende.
Og den onde sandhed er, at vi ikke kan undgå terror. Folk der er villige til at ofre deres eget liv for et galt syn på verdenen, dem kan vi aldrig undslå os.
Men vi kan forsøge at stoppe tilstrømningen til de radikaliserede i miljøer. Vi kan fastholde, at ingen i Danmark må leve bag nedrullede gardiner og at tilknytningen til uddannelsessystemet, arbejdsmarkedet og foreningslivet er en samfundskontrakt, vi alle er underlagt. Vi kan fastholde vores frihedsværdier og vores sociale normer om, at vi kommer hinanden ved.
Men vigtigere endnu, så kan vi insistere på ikke at fordømme muslimer og islam som religion, men blot konstatere, at terrorisme – som vi ser det nu – er gale mørkemænds værk.
Og lige præcis det med ikke at generalisere og fordømme islam er dér, hvor vi svigter vores ansvar.
Det er en skræmmende stor andel, som lader sig fordærve af frygten.
Hvorfor kan så mange ikke skelne ondskab og terror fra moderate muslimers tro? Islamisme er ikke islam. Der bor 250.000 muslimer i Danmark, hvordan er vi havnet dér, hvor vi ikke ser på dem som ligemænd? Hvorfor er nuancerne forsvundet? Giver det ikke anledning til refleksion, at de liv som terroristerne tager først og fremmest er muslimers?
Er vi virkelig blevet så ureflekterede og banale, at når terrorister selv hævder, at de slår ihjel i Allahs navn, så berettiger det en kobling til den islam, som er lige så moderat, som den kristendom, det brede flertal dyrker i Danmark? At når de hedder Islamisk Stat, betyder det, at det er religionen Islam den er gal med? Og hvorfor laver vi ikke samme kobling, når for eksempel ”Danskernes parti” udgyder vederstyggelige ord?
Det er sørgeligt, at så mange har købt den præmis. At gøre en gerning i en religions eller ideologis navn må ikke betyde, at det partout er religionen eller ideologien den er gal med. Anders Breivik har eksempelvis en kulturkristen baggrund og hans såkaldte manifest var fyldt med kristen retorik og symbolik. Han slog 77 mennesker ihjel. Det gør ikke alle kristne ansvarlige.
I min optik, har mine muslimske venner lige så meget til fælles med terroristerne i Bruxelles som mine etniske danske venner har. Ingen af os har noget med ideen bag terroren at gøre.
Men jeg oplever til gengæld klart, at mine muslimske venner har det sværere med fundamentalisme og islamisme. De tager det ind på en anden måde. Deres sorg og vrede er ikke større end min, men de forholder sig anderledes til det.
Jamen indikerer det så ikke, at der er en kobling? Nej, det betyder desværre bare, at det er blevet en nærmest uimodsagt sandhed i folkedybet, at de som muslimer har noget til fælles med terrorismen. De føler sig derfor kaldet eller tvunget til at gå ud og undsige terroristers værk.
Men folkedybet tager så grueligt fejl. Og det kan koste os sammenhængskræften. Ingen muslimer skal gå ud og ”undskylde”, og vi må som samfund ikke tvinge dem til det.
Vi må ikke lade den – begrundede – frygt æde os op. Vi må ikke polarisere. Vi må ikke blive kilden til had, fordi vi lader moderate muslimer tage skylden for gale mænds værk.
Husk nu på, at langt størstedelen af ofrene for Islamisk Stats terror er muslimer. Både hvad angår liv og forråelse af en religion.