Stop mistænkeliggørelsen af muslimer

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Her er en sandhed, som desværre altid holder stik:

Religiøse ledere – katolske, protestantiske, jødiske, muslimske – hører altid til et samfunds mest konservative kræfter.

De bekæmper alle sociale fremskridt, indtil de bliver banket på plads af de krav, som befolkninger og politikere indfører. Sådan er det også i Danmark: Folkekirkens ledelse var imod kvindelige præster, imod fri abort, imod en ny salmebog, imod homoseksuelle vielser.

Hvorfor nævner jeg overhovedet dette?

Simpelt: Det er aldrig fra religiøse ledere, at vi skal forvente fremskridt. Det er fra os selv.

Vi ved, det er sådan for kristne, så hvorfor er så mange så uforstående over for, at det samme gør sig gældende for muslimer? Alle fremskridt – ja, alle – her i landet er foretaget af folk selv, ikke af præster, provster og bisper, som alle dage har været en del af den konservative elite:

Ville stavnsbåndet have været ophævet, hvis det stod til præsteskabet i 1788? Ville Grundloven have blevet vedtaget, hvis det stod til bisperne i 1849? Systemskiftet i 1901? Kvindernes stemmeret i 1915? Var homoseksualitet blevet afkriminaliseret i 1933? Et cetera?

Religiøse ledere er i sagens natur tilhængere af, at dogmer fastholdes. Nogle i mindre grad end andre – eksempelvis er luthersk-protestanter mere moderne end russisk-ortodokse, som igen er mere moderne end shia-muslimer. Men konservative er de næsten alle sammen.

Jeg tror på, at det er os mennesker, der er ansvarlige for, hvordan vi udvikler os. Gør vi noget godt, er det vores fortjeneste. Gør vi noget dårligt, er det vores ansvar. Det hjælper ikke at bede til højere magter – og det hjælper sjældent at lytte til religiøse ledere.

De fleste af os, der bor på denne klode, søger et godt liv. Vi søger efter personlig og økonomisk tryghed, en lykkelig familie, muligheder for at indfri vores drømme, hvad end de måtte være. Den slags. Kun få, der lever i et oplyst og frit land, ønsker, at autoriteter skal diktere vores liv.

Når jeg lytter til de tossede imamer, som i TV2’s fremragende dokumentar taler om steninger, piskeslag, tvungen sex og tæv til kvinder og børn, som er utro, har fået tæsk eller nægter at bede, ja, så ser jeg et religiøst mønster, som det desværre historisk er nemt at genkende for os.

Det er selvsagt forfærdeligt for dem, det går ud over i dag, og vi skal bekæmpe den slags opfordringer til vold med alt, hvad vi kan, men vi skal huske, at der ingen grund er til at tro, at opbakningen til tosse-imamerne er særlig stor. De vil snart blive overhalet af virkeligheden.

Alle de i tusindvis af almindelige unge og ældre muslimer, jeg har talt med i de forløbne par årtier – ude i den arabiske verden og herhjemme i landet – afviser blankt den slags. Selvfølgeligt. For mange af dem er dog udsat for et socialt pres, som er svært at bekæmpe.

Men:

Jeg kan næsten ikke holde ud, når de titusinder af danske muslimer, som lever helt almindelige liv, passer deres uddannelse, deres job, deres familier og venner, skal mistænkeliggøres for på en eller anden måde at bakke op om tosse-imamerne.

Undersøgelser viser, at mellem hver tiende og hver tredje muslim regelmæssigt går i moske. Det er flere, ja, end kristne, der regelmæssigt går i kirke. Nogle få hundreder, måske tusinder, går i de moskeer, som er omtalt i TV2. Det er slemt, men intet uoverstigeligt problem.

Lad os nu støtte det enorme flertal af danske muslimer, som præcist som alle dem, der er kristne, buddhister, hinduer eller ateister, bare ønsker at leve et godt liv. Den største støtte, vi kan give, er at holde op med at generalisere og mistænkeliggøre alle muslimer.

Vi er alle først og fremmest et individ, ikke en del af et religiøst kollektiv.