Uigennemsigtighed om Snowden bremser for den demokratiske debat

Sammen med SF havde jeg i går justitsministeren og transportministeren i samråd om det amerikanske CIA-fly, der i sommeren 2013 stod i venteposition i Kastrup Lufthavn i 5 dage. Flyet havde til formål at hente whistlebloweren Edward Snowden hjem til USA. Som bekendt stod Snowden i 2013 bag afsløringer af NSA’s omfattende og ulovlige masseovervågningsprogrammer. Sagen om CIA-flyet har fra starten været præget af mørklægning, og det har krævet en brav kamp af en ihærdig journalist at få afsløret, at den danske stat vidste mere om flyet, end man hidtil har ladet offentligheden vide.

Desværre nåede vi ikke meget længere ind til sagens kerne i dag. Det havde jeg ellers håbet på, for jeg mener, at et hemmeligt samarbejde om at få udleveret Edward Snowden er en ganske alvorlig politisk sag, som fortjener en åben og demokratisk debat – ikke mørklægning og hemmeligholdelse.

Jeg synes, det er ærgerligt, at justitsministeren ikke vil tilkendegive, om der var kontakt med USA i 2013, da flyet landede, nu hvor vi ellers ved, at formålet med flyet var at bringe Snowden tilbage til USA. Det er bekymrende, at ministeren ikke vil fortælle, om man på noget tidspunkt fik en diplomatisk garanti fra USA om, at Snowden ikke ville blive udsat for tortur eller dødsstraf, såfremt Danmark måtte deltage i at udlevere ham. Vi taler jo trods alt om en mand, der på daværende tidspunkt kunne blive idømt dødsstraf, og som - set i lyset af tidligere lignende sager fra USA - meget vel kunne blive udsat for tortur eller umenneskelig behandling.

Men det mest frustrerende i denne sag er, at ministeren ikke vil give os indblik i, hvordan de danske myndigheder forholdt sig til flyets mission. Det gælder ikke mindst spørgsmålet om, hvorvidt myndighederne tog de nødvendige skridt for at sikre, at den danske stat ikke ville risikere at overtræde dansk og international lov og tilsidesætte vores retlige forpligtelser.

For mig er det nemlig afgørende, at vi fra dansk side opretholdt vores danske og internationale forpligtelser, både af den juridiske og den moralske slags. Men om vi gjorde det, dengang CIA-flyet landede i Kastrup i 2013, må stå hen i det uvisse, så længe justitsministeren nægter at give os mere indsigt i sagen.

Desværre er det ikke første gang, at jeg oplever, at det er umuligt at komme ind til sagens kerne, og jeg tror næppe, at det bliver sidste gang. Vi har opbygget et system i de danske myndigheder, der er alt for lukket. Et system, hvor den åbenhed og gennemsigtighed, der danner fundamentet for enhver demokratisk debat, alt for ofte nedprioriteres af hensyn til fremmede magter og andre interesser. Det er ikke en prioritering, som jeg er enig i. Tværtimod ønsker jeg, at åbenhed og gennemsigtighed er definerende værdier i dansk politik og i den offentlige forvaltning, og det vil jeg fortsætte med at kæmpe for.