Jalving er en lille, lille mand
Thorning-Schmidt var en stærk statsminister. Jalving? Tja, han burde skynde sig at sige undskyld for sin smålighed.
Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.
Da jeg først faldt over ’Farvel til finken’, gad jeg først ikke læse den – for jeg vidste instinktivt, at Mikael Jalving var ude i et af sine vanvidsridt. Denne gang ikke mod muslimer, men mod nogle, som er næsten lige så slemme i hans forskruede verdensbillede:
Socialdemokrater. Endnu værre faktisk: En kvindelig socialdemokrat!
Misogyni og islamofobi konkurrerer åbenlyst i Jalvings hjerne om at være det værste, han ved.
’Finken’ i Jalvings indlæg er Helle Thorning-Schmidt – den socialdemokratiske partiformand gennem 11 år, statsminister i fire år, som var så tæt på at blive EU’s topchef, og netop udpeget til øverste chef for klodens vigtigste børneorganisation, beskrives sådan her:
En ’finke!’
En ’dukkelise!’
En ’madamme!’
Et ’dukkebarn!’
En ’Hellepige!’
En pige, der ’løb fjantende rundt på Christiansborg,’ og som frem over kan ’shoppe rundt’ i London.
Politisk var Thorning-Schmidt intet værd, skriver Jalving, og når hun taler pænt om sin egen regeringsførelse, er der, mener manden, ’ingen andre på denne grønne klode og i nærværende galakse’, som er enige.
Jo, det er der faktisk, Jalving:
Ved det sidste valg var der 924.940 danskere, som stemte på hendes parti, der igen er landets største. I København, hvor hun selv stillede op, stemte 42.412 personligt på hende.
Hvorfor gjorde de mon det?
Fordi de betragtede Thorning-Schmidt som en ’finke’, som i Jalvings egen definition er ’en person, der fjoller rundt i smart tøj, høje hæle og med en kæk bemærkning, men som, når det kommer til stykket, kun er en fis i en hornlygte’?
Næppe!
Vælgerne stemte givet på Socialdemokratiet og Thorning-Schmidt, fordi de satte pris på resultaterne. Det forstår jeg godt – for under hendes ledelse blev økonomien genoprettet; der blev skabt titusinder af nye job; eksporten steg; konkurrenceevnen steg; væksten kom i gang.
Al den slags interesserer Jalving sig ikke for. Mens jeg staver mig igennem hans indlæg og efterfølgende interview med Jyllands-Posten, forstår jeg, hvor stor en afsky, han har over for en kvinde som statsminister i al almindelighed og mod Thorning-Schmidt i særdeleshed:
Mens Jalving gør nar af hendes nye job, hvor hun ’i forbifarten redder alverdens børn fra alverdens ulykker’, tilføjer han, ’om hun også får tid til at se sine egne, melder historien ikke noget om.’ Han skriver, at ’Lars Løkke er mere i kontakt med sin familie end Helle Thorning.’ Er det noget, han ved? Næh, det ’en fornemmelse.’
Sådan er der så meget i Jalvings tanker:
Løse fornemmelser. Nedladende bemærkninger. Gammeldags mandschauvinisme. Ondsindet kvindeforagt.
Han fremstår – ærligt talt – som en lille, lille mand.
Over for Jyllands-Posten fastslår Jalving, at han intet fortryder af sit angreb på eks-statsministeren. Ikke et eneste ord.
Et godt råd: Indrøm du gik over stregen. Erkend du mistede din dømmekraft. Skynd dig at sige undskyld.