Bed ikke for Paris, bekæmp islamismen

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Hvis islamister slår jøder ihjel, de vantro ihjel og også hinanden ihjel med henvisninger til islamisk teologi og i guds navn, har det så stadig ikke noget med religionen islam at gøre?

Hele min barndom og ungdom har jeg hørt om, troet på og har også kæmpet for fred og demokrati i Mellemøsten, men for hvert år har verden og jeg måttet se til, at der blev længere til freden for slet ikke at tale om demokrati, og særligt har vi de seneste 5 år måttet erkende, at aldrig har vi været længere fra freden.

Hvorfor taler jeg om Mellemøsten, når terroren rammer Europa, og når vi gerne vil være fri for religiøse konflikter, som er så fremmede, og som foregår så langt fra os?

Det, vi er vidner til i Paris, er et direkte resultat af den radikalisering af muslimer, der er foregået de sidste 40-50 år, over alt i verden.

Alle steder har muslimer været udsat for og har mødt en teologisk tolkning af islam, nej, rettere mange forskellige teologiske tolkninger af islam, der dog oftest er at sammenligne med enhver anden fascistisk og totalitær ideologi, som bruger terror og vold til at undertrykke og til at sprede frygt og opnå magt med.

I dag er det ikke længere bare Palæstina – Israel-konflikten eller forskellige despoters undertrykkelse af og terrorisering af egne befolkninger, der er problemet, tænk engang, i dag er det meget værre.

For befolkningerne i Mellemøsten er det tredje verdenskrig, enten oplever de den, eller også så frygter de, at den også skal komme til dem.

Udviklingen har været i retning af islamisk radikalisering, vold og sekterisme, i en sådan grad, at vi i flere år har kunnet tale om en regulær sunni-shiakrig, først i Syrien, dernæst i Irak og så Yemen.

Og det er ikke engang kun med sunni-shiakrigen, at muslimer slår muslimer ihjel, det foregår i Afghanistan, Kurdistan, Egypten, Tunesien, Somalia, Libanon, Tyrkiet og i mange andre lande.

Begrebet muslim, bliver selvfølgeligt noget upræcist, da ikke alle muslimer er terrorister, men alligevel rammende, fordi alle islamister er muslimer.

Alle jihadister uanset om de er på den ene eller anden side af sunni-shiakrigen, er muslimer, for hvem deres gud er stor. Det gælder for Hizbollah, som det gælder for ISIS.

Så hvis islamister slår jøder ihjel, de vantro ihjel og også hinanden ihjel, endda med henvisninger til de to mest forskellige retninger inden for islam og islamisk teologi har det så stadig ikke noget med religionen islam og islamisk teologi at gøre?

Og hvis ikke, har denne udvidede og alt om sig gribende sekteriske terrorkrig i stedet med vestlig racisme og imperialistisk krig at gøre?

Egentlig er racisme og imperialistisk krig dækkende begreber for henholdsvis udgangspunktet for og formålet, på begge sider af denne sekteriske sunni-shiakrig, men den har intet med vestlig imperialisme og racisme at gøre.

Det er islamistisk racisme og imperialisme, der hersker på begge sider af denne krig, og som også rammer Europa og Paris.

Som den tidligere leder for Hizb ut-Tahrir, Maajid Nawaz i England sagde det, som kommentar til dette seneste og mest dødelige angreb på Paris, siden 2. verdenskrig, (løst citeret); ”Vi må stoppe med at bebrejde Vesten og indse, at der er noget galt, der er gået noget helt galt med vores værdier”.

Ikke kun ISIS og Al Qaeda truer verdensfreden

Min egen far flygtede fra en islamisk revolution i Iran i starten af firserne, rettere en revolution som blev terroriseret af og kuppet af de shiitiske islamister, fordi de frigjorte og moderne kræfter i Iran ignorerede politisk islam.

I dag lever jeg derfor i Europa og er europæer, og som europæer har jeg måttet frygte regimet i Iran, i Europa. Det gælder ikke kun mig, for I husker vel Salman Rushdie?

Og ikke alene udgør islamisterne fra Iran et af verdens mest undertrykkende regimer, men de har også med deres diplomatiske evner, og deres regionale hellige krigere (Hizbollah og andre militser), formået at udvide deres magt, og spiller i dag en afgørende rolle som allieret med vesten, i krigen mod ISIS, Al Qaeda, Al Nusra og andre islamister på den side.

Vi bliver nødt til at forstå de hellige krige i Mellemøsten, og religionens rolle i dem, hvis vi skal bekæmpe terroren i Paris. For det, der foregår i Paris, er den samme religiøse terrorkrig, som også foregår i Mellemøsten.

Vi i Vesten skal forstå jihad og religionen bag, ikke mindst fordi det i dag er urealistisk, i Mellemøsten, at initiere, lede og mobilisere en modbevægelse imod de forskellige, men oftest sekteriske, racistiske og totalitære teologiske tilgange til islam, hvilket er helt nødvendig for verdensfreden.

Om det skal være en politisk modbevægelse der værner om demokratiet og dets værdier, en kulturel bevægelse der værner om modernitet og friheden, eller om det skal være en religiøs teologisk bevægelse, der omfortolker og populært sagt reformerer islam, det skal jeg ikke kunne sige?

Det bliver nok en blanding af alle tre bevægelser, der bliver vores værn mod vores tids allerstørste fascistiske trussel, og der er brug for alle gode kræfter.

Vi vil ikke lade os skræmme og kue af fascistisk terror, og vi vil forsvare vores værdier.

De dræber i Paris. De dræber uskyldige og fredelige mennesker, de terroriserer os, og giver os mareridt, men de skal vide, at de ikke kan dræbe vores værdier og menneskelighed.