Flygtninge-krisen: Stop behandlingen af asylansøgninger i EU

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Schengen-aftalen og Dublin-aftalen er brudt sammen, og spørgsmålet er om ikke at flygtningesager, fremover, kun skal behandles i nærområderne?

Lad os kun behandle asylsager i nærområderne, og hjælp samtidigt flere flygtninge i de samme områder. Tag kun imod det antal flygtninge, som hvert land kan rumme, og som det kan finde ud af at integrere.

Det er forfærdelige billeder, vi ser på skærmene i dag, mennesker der sætter livet på spil, som drukner, der slåes ihjel af menneskesmuglere, som dør i lastbiler, og så har nogle endda små børn med. Det er ulideligt at være vidne til. Europa må handle.

Men, kan vi blive ved med at tage imod alle de mennesker, som oplever konflikter, krige og undertrykelse, eller fattigdom og som derfor flytter sig i håb om et bedre liv?

Og hvad gør vi så, hvis ikke vi synes, at situationen er holdbar? Et estimat er, at der lige nu er ca. eller højest sanssynligt endnu flere end 20.000.000 flygtninge rundt omkring i verden. Tallene er eksploderet det seneste år. Tredoblet.

Flygtningetallene i Europa er ca. tredoblet, hvad skal vi gøre, og hvor skal de mennesker være?

Situationen i dag er uholdbar. Og lad os bare sige, hva' nu hvis, hvad nu hvis flygtningestrømmen fortsætter, bare som den er i dag, eller hvis nu den tager til, hvad så?

Hvad mener Enhedslisten, vi skal gøre, hvad med Radikale, Alternativet og SF? Er der slet ikke nogen øvre grænse for, hvor mange flygtninge Danmark kan tage imod, er det 30.000 om året, 50.000 eller 100.000 om året?

Hvornår er der tale om for mange flygtninge? For betyder antallet ingenting for den pæne venstrefløj?

Spørgsmålet er, om der er en grænse for, hvor mange mennesker, vi kan tage imod i Europa?

Ved kun at behandle asylansøgninger i nærområderne, fx igennem FN, kan hvert EU-land tage imod det antal flygtninge, som det vurderer, at det kan integrere. Det er en måde at undgå kæntringer, druknede børn, og mennesker, der sætter deres livsopsparringer og livet på spil. Og vi slipper for at sætte politi og militær ind imod sagesløse familier.

Hvorfor? Jo, det er da fordi, der ikke har været så mange mennesker på flugt siden 2. verdenskrig, og intet tyder på, at krigene og konflikterne i de muslimske lande vil stoppe på kortere sigt. For nyligt sluttede Yemen sig til lande som Irak og Syrien, på listen over lande hvor alene sunni-shia-krigen foregår.

Mange andre muslimske lande er ustabile, og situationen kunne hurtigt forværres.

Derudover er der også flygtninge fra andre lande og konflikter, og oven i det er der de mange, der flytter sig, ikke flygter, men som flytter, i håbet om at opnå bedre levevilkår.

Flygtningekonventionen siger, at vi skal give beskyttelse til de flygtninge, der kommer til Danmark, men spørgsmålet er, om der ikke er en øvre grænse? Hvad siger venstrefløjen, hvad er venstrefløjens grænse?

Der er ingen tvivl om, at situationen ved Europas grænser, med druknede flygtninge og flygtningebørn der møder tåregas og knipler, er håbløs og hjerteskærende. Derfor må og skal vi som Danmark, også i samarbejde med andre EU-lande, finde en holdbar løsning.

Og glem nu ikke i den forbindelse, at Europa samtidigt står i en situation med massive integrationsproblemer. Til højrefløjen, og sådan set til begge fløje, glem for guds skyld ikke de massive integrationsproblemer, som ikke løses af sig selv, heller ikke hvis alle verdens flygtninge holdte sig væk.

Hvor bliver indsatsene og løsningsforslagene af?

Integrationsproblemer, det være sig radikalisering, kriminalitet, arbejdsløshed, social kontrol og andet, er alvorlige kulturelle og sociale problemer, som vi som samfund betaler en alt for høj menneskelig og økonomisk pris for.

Hvis nogen skulle være i tvivl, så føler jeg mig personlig hverken uanstændig eller hjerteløs, og jeg har heller ikke nogen dårlig smag i munden, heller ikke når jeg selv er blevet familiesammenført med en flygtning.

På samme måde bekymrer jeg mig fx om verdens vækstende befolkningstal, som faktisk også skræmmer mig en hel del, selvom jeg selv er et menneske, der er blevet født ind i denne verden.

Fik I pointen? (Læs evt. sidste sætning igen)

Mine tanker er ofte hos de mennesker, som lever i fattigdom, de der undertrykkes eller som oplever krig, men jeg tænker mig om, og ved at vi ikke kan hjælpe alle, der gerne vil til Europa, uanset situationen ude i verden, så er der grænser for, hvor mange vi kan tage imod.

Og hverken lille Danmark eller Europa kan løse alle verdens problemer, slet ikke ved blot at tage imod et utal af flygtninge.

Vi kan hjælpe til i nærområderne, tage imod nogle flygtninge, diskutere problemerne frit, fordi vi har demokrati, og vi kan pege på løsninger, eller blande os her og der rent militært eller via udviklingsbistand, men i sidste ende er det landenes befolkninger, som skal redde deres lande.

Det uanstændige, er tværtimod bare at lade stå til, og ved fortsat at vedligeholde incitamentet for at sætte sit eget, og sine børns liv på spil, i et forsøg på at nå bestemte europæiske lande.