Stop minister-mobningen

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Medievirkeligheden ramte Carl Holst (V) hårdt denne sommer. En klodset, arrogant og politisk umusikalsk håndtering af spørgsmålet om rimeligheden i, at han både modtager eftervederlag og ministerløn, gjorde ham til modvillig it-boy i store dele af den politiske reportage.

Godt hjulpet på vej af den tilsyneladende altid på sin mobiltelefon tilgængelige politiske kommentator Troels Mylenberg, som fra sommerlandet i blandt andet Statsradiofonien helt uudfordret fik lov at lukke udsagn ud som ”det er en rigtig møgsag for Carl Holst” og ”til trods for sit kæmpe stemmetal ved regionsrådsvalget så er han altså ikke nogen stor folkepopulær politiker,” kunne man mellem indslag om dræbersnegle, pindsvin og Tour de France iagttage den ihærdigt ferierende Venstremand ryge længere og længere ned ad slidsken.

Nu er Troels Mylenberg jo en fantastisk kommentator. Fantastisk som i de der eventyr, hvor der både er nisser og drager. Alle ihukommer nok hans forudsigelse om, at Helle Thorning Smith ville blive udpeget til præsident for Det Europæiske Råd. Og hans klare analyse af, at folketingsvalget ville falde den 8. september (valget blev som bekendt afholdt den 18. Juni). At lade kilder citere uden at give dem modspil, bidrager dybest set til mobning af politikere. Men eventyr er gode historier, det må man jo anerkende. Også selvom eventyr ikke er 1:1 virkelighed. At det går ud over de folkevalgte, betyder åbenbart mindre i den sammenhæng.

For hvad skal man som politiker gøre, når reglerne nu er, som de er? Skal man lade sig kue, som Carl Holst har været nødt til på grund af sin kluntede håndtering af de indledende spørgsmål om hans vederlag? Eller stå fast som Holger K. Nielsen, der jo har ret i, at selv politikere vel både har pligt og ret til at følge de regler, der eksisterer på et område?

Hele diskussionen om Carls Holsts folketingsløn sammen med ministervederlag er en stor omgang agurketids click-bait, der taler til vores umiddelbare forargelse, smålighed og generelle irritation over politikerne.

Det er væsentligt og fair at drøfte aflønningen af folketingsmedlemmer, ministre og tidligere ministre. Men det er jo ikke det, vi gør, når vi tamper rundt i en enkeltsag som Carl Holsts.

Hvis man gør brug af en enkeltsag, var det måske mest konstruktivt, hvis det var som afsæt for at tale om helheden. I stedet har vi som nævnt blandt andet en kommentatorfigur, der sidder i hele Danmarks Radios webnyheder og slynger om sig med totalt u-underbyggede fabuleringer om Carl Holst popularitetsgrad. DR misbruger Troels Mylenberg som kilde, når de lader ham fra sommerlandet slynge om sig med vurderinger, som politiske partier ellers betaler i dyre domme for via fokusgrupper og nøgtern stemmestatistik at analysere.

Hele spørgsmålet om folketingsmedlemmers lønninger er over flere omgange blevet udskudt, hvilket er en skændsel. Men nu skal det langt om længe drøftes i efteråret, når den såkaldte Vederlagskommission (som du blandt andet kan læse om her) skal se på løn, tillæg, pension og andre goder til fuldtidsfolkevalgte – det vil sige ministre, folketingsmedlemmer, regionsformænd og borgmestre.

Det er absurd i mellemtiden at gøre Carl Holst til syndebuk for et aflønningssystem, der er ved at blive kigget efter i sømmene.

Det spændende bliver at se, om de medier, der har været så flinke til at sætte fokus på Carl Holst lønningsposer, også vil have stamina til at dække Vederlagskommissionens arbejde og konklusioner. Vi får se senere på året. Måske. Måske vi bare kommer til at høre om flere løsrevne enkeltsager. Og eventyr.